Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4533 spørgsmål og givet 7105 svar de sidste 16 år
2020-02-24T07:48:17: 2020-02-26T09:09:52: 2

Brevkassespørgsmål

Svømmer jeg i romantik?

Indsendt af pige14 år


hej unzoneee..

jeg har et problem, øhm så jeg har haft noget med en før som droppede mig for en anden pige, jeg var selvfølgelig knust. ham og hende har ikke noget mere da hun havde fået afvide af mange at han kyssede med andre piger imens de var sammen, jeg var en af dem ved ikke hvem han mere har kysset med tror kun det er mig men efter som vi har kysset og det øhm... føler jeg mig lidt glad for ham igen allerede fordi han er lige min type og jeg har svært ved at sige fra når han vil kysse mig men har afvist ham et par gange men ja...

har været sammen med ham her i vinterferien et par gange, han kommer nogle gange og henter mig på hans scooter og tager mig med ned til byen.. tror han er lidt afhængig af mig men det vel også fint, men ved ikke hvad jeg skal sige til ham når  det er han prøver på mig. Han har tit sådan noget med at han skal gå helt op i mit ansigt og kigge mig i øjnene og sige søde ting engang imellem men er ret genert så kigger bare væk nogle gange men håber ikke han misforstår mig som om jeg ikke vil ham eller jeg afviser ham fordi sådan var det sidste gang vi havde noget, han troede ikke jeg ville ham og jeg var flov over ham. 

men jeg prøver at vise min kærlighed over for ham og det går også ret godt jeg tror bare jeg er ved at blive glad for ham.. har i nogle gode råd jeg kan bruge?

fra den forelsked pige.

pige
Forelskelse

Forelskelse

Se flere

Besvarelser

2020-02-25T12:53:55 1
Benedicte

 Hej du,

Det kan godt være, at du svømmer i romantik, men det gør mange af os vist på den ene eller anden måde, så det er helt okay. Det er tydeligt, at du godt kan lide den her fyr, og gerne vil vise ham det. Inden vi taler om det, synes jeg dog, at det er vigtigt, at du beslutter dig for, hvad du vil. Du beskriver, at han før har valgt dig fra for en anden pige. Har du tænkt på, om du er okay med det? Det lyder ikke til, at han er en helt okay fyr, hvis han går og kysser med andre, når han er sammen med en pige. Det tænker jeg heller ikke, er noget du har lyst til at blive udsat for. Derfor synes jeg, at du skal tænke grundigt over, hvad du vil finde dig i og om han mon er den rigtige fyr for dig.

Det lyder dejligt, at du er blevet glad for ham, og jeg forstår godt, at du har lyst til at vise det. Hvis du ikke har lyst til at kysse med ham, er der mange andre måder du kan vise ham, at du godt kan lide ham. Det er forskelligt hvordan mennesker viser deres kærlighed på, men et eksempel er jo, at I kan bruge tid sammen, som I allerede gør. Dernæst kan du fortælle ham om det, eller give ham små hints om det, hvis du ikke vil være for direkte. Hvis han tror, at du er flov over ham, kan du jo sørge for at være sammen med andre også, når I er sammen, så han ved, at du gerne vil kendes ved ham. Dernæst kan du forsikre ham om, at det ikke er sådan du har det, men at du gerne vil være sammen med ham. Du kan jo snakke med ham om, hvornår han føler sig mest værdsat, og så huske at gøre de ting, som han nævner. Jeg synes bare, at du skal tage tingene som de kommer, og huske at være ærlig overfor dig selv og ham. Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig, og du er selvfølgelig velkommen til at skrive igen, hvis du har lyst. Du ønskes al held og lykke.

- Benedicte

2020-02-25T07:57:09 1
Veenuha

Hej med dig

Eftersom du siger, at han droppede dig for en anden pige og har kysset med muligvis andre og dig mens han var sammen med en anden, synes jeg du skal overveje om han er en troværdig person, når han er sammen med dig. Hvad er chancerne for at han ikke gør det samme mens han er sammen med dig? Det er rart for dig, at han siger nogle søde ting til dig, men jeg synes du skal overveje om han virker til at være den person han giver udtryk for. Dog er du meget ung og det er en alder, hvor man begår fejl og lærer af dem. Jeg synes derfor du skal tage det stille og roligt samt lære ham bedre at kende som en ven først. Jeg siger ikke at du skal være afvisende men at hans tidligere adfærd indikerer, at du burde være en smule skeptisk. På den anden side kan det også være, at han hart lært af sine fejl.  Dog er det også vigtigt at være ærlig, så han ikke tænker, at du føler det modsatte. Så hvis han siger han har følelser for dig, kan du også være ærlig omkring dine også kan I tage den derfra. Men jeg synes jeg du skal tage det stille og roligt før du kaster dig ud i noget. 

Håber denne besvarelse kunne hjælpe dig :) 


Hilsen Veenuha

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om forelskelse

"..tak for en mega fed brevkasse, den er super"

- Anonym