Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4523 spørgsmål og givet 7100 svar de sidste 16 år
2020-11-04T03:26:30: 2

Brevkassespørgsmål

Dårlig samvittighed

Indsendt af pige14 år


Min bedste veninde har haft en kæreste i lang tid og jeg synes han er sød og sjov. For 14 dage siden kom det til et brud mellem dem. Det var jeg ret chokeret over. Jeg hørte det først fra min veninde. Senere på dagen kontaktede hendes ex mig for vi kendte hinanden godt fordi jeg jo tit havde været sammen med dem begge to. Vi aftalte at mødes hos mig. Vi talte det hele igennem og jeg fortalte ham jeg altid havde syntes han var sød. Det endte med at vi var sammen. Jeg var helt oppe og køre, både af lykke men også af dårlig samvittighed overfor min veninde. Siden har vi snakket virkelig meget og dybt sammen, og vi har også "været sammen" flere gange - både på mit værelse og på hans. Hver gang svæver jeg på en sky, men jeg har jo også sort samvittighed. Jeg har også talt flere gange med min veninde om deres brud men hun ved ikke mig og hendes ex nu er i et seksuelt forhold. Ved godt det er no go at gøre det med en venindes ex, men kan ikke la vær. Kan jeg redde både mit forhold til min veninde og til ham?
pige
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2020-11-04T01:15:47 1
Marissa

 Hej med dig,

Det lyder til at være en svær situation du er endt i. Som du selv siger, så er det en udbredt ting, at det ikke er acceptabelt at blive involveret med sine venners eks-kærester, og det er ikke alle, der er okay med det, når det ender med at ske alligevel. Det er derfor svært at sige helt præcis, hvordan din veninde vil have det med situationen. Du kender hende selvfølgelig bedst, men der kan være en risiko for, at hun kan blive såret eller vred over det, især hvis hun stadig har nogle følelser for ham, eller fordi der ikke er gået lang nok tid til, at hun er kommet sig over bruddet. 

Hvis du virkelig synes, at den her fyr er det værd, eller du tænker at i måske kommer til at være sammen i længere tid, så kan det måske være, at du skal overveje at få snakket med din veninde om, hvordan du både har følelser for ham, men at du på samme tid virkelig ikke ønsker at såre hende. At gå og hemmeligholde det kan nemlig være hårdt for dig og for jeres venskab i længden, og der vil desuden være en risiko for, at hun opdager det på en anden måde og så bare vil føle sig endnu mere såret.

Du kan ellers prøve at snakke med fyren om situationen for at høre, hvad han tænker, da han jo er hendes eks-kæreste og dermed også kender hende og ved præcis, hvad der skete, da de slog op. Derudover kan du prøve at snakke om dine problemer med nogle andre; fx en anden ven, dine forældre eller andre familiemedlemmer, så du måske kan få nogle råd fra dem eller blot for, at du ikke går rundt med det alene. 

Jeg håber, at mit råd kan hjælpe lidt, og at du i sidste ende finder ud af, hvad du mest har lyst til at gøre. 

-Marissa

2020-11-04T01:53:34 1
Julie

Hej

Det er en rigtig træls situation, du står i, og jeg tror desværre, at det bliver rigtig svært at redde både dit forhold til din veninde og til hendes ekskæreste efter det, der er sket mellem ham og dig.

Jeg er overbevist om, at man kommer længst med ærlighed og synes helt sikkert, at du skal tage den svære snak med din veninde om, hvad der er sket mellem dig og hendes ekskæreste. Du skal nok regne med, at hun bliver rigtig skuffet og ked af det, og måske ikke har lyst til at ses længere, men det er bedre, at hun kender sandheden og hører det fra dig og ikke fra andre. Desuden kan jeg forestille mig, at det også er hårdt for dig, at gå rundt med sådan en hemmelighed og dårlig samvittighed.

Som jeg skrev først, tror jeg, at det bliver rigtig svært at redde forholdet til dem begge, og hvis du virkelig ønsker at gøre et forsøg på at redde dit forhold til din veninde, bør du, i mine øjne, stoppe dit forhold til fyren.

Venlig hilsen Julie :-)

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

".. jeg elsker brevkassen, og den har hjulpet mig meget."

- Anonym