Brevkassespørgsmål
Mors kæreste problemer
Indsendt af pige på
18 år
Hejsa
For en del år siden gik mine forældre fra hinanden, og både mig og mine brødre, slap kontakten til min far (mange grunde, b.la. holdte ikke hvad han lovede, vi var bange for ham osv.). For 1 år siden fandt hun så en ny. Tingene gik rigtig hurtig mellem de to (de havde ikke kendt hinanden i 1 måned før det fandt sammen), og vi børn blev meget hurtig introduceret for ham. Alt virkede fint det første stykke tid, men så gik det ned af bakken.
Vi havde ikke kendt kæresten (lad os kalde ham J), før han begyndte at kalde os dårlig opdraget. Først var det for sjovt, men det begyndte også at være, når han ikke syntes om noget vi gjorde. Dette har førte til store skænderier imellem min mor og J mange gange, men han har aldrig sagt undskyld eller noget, min mor har altid dækket overfor ham. Samtidig begyndte han også at være meget efter min yngste lillebror (kaldte ham bøsse, pigede og var bare dum overfor ham), hvilket også førte til flere skænderier mellem J og min mor, også selvom vi var der. J er en meget bestemt fyr. Han føler sig selv som kongen, og tror meget at han har ret. Han er meget højrøvet og til tider meget arrogant. Har aldrig været vild med ham, men gav ham en chance for min mor, men vi har aldrig været gode nok for ham. J har selv børn (fra forskellige kvinder).
En dag, hvor han var efter mig og mine brødre (selvom vi havde været ligeud englebørn), går han helt løs på min lillebror og bagefter min anden lillebror og jeg. J og min mor skændes, mens 3 børn på under 5 år, sidder og lytter med. Jeg flipper, og siger at hvis de skal være sådan så kan min mor bare gå tilbage til min far, og stormer derefter ud. De slår så op efter det.
Der går 1 måned også er de tilbage sammen, og jeg fortæller så at jeg ikke vil være sammen med ham, eller at han skal være en del af mit liv. Hvilket min mor stadig ikke har accepteret til den dag i dag. Jeg har accepteret at hun vil være sammen med ham, og smutter også ud af huset når han kommer ( hun skal bare lige give mig et par dages varsel, sådan jeg kan finde husly). Men hun er stadig pisse sur, og bitter over det. Tør ikke tale med hende om det længere, fordi hver gang ender jeg med at stor tude, fordi hun bliver grim overfor mig. Hun sagde på et tidspunkt, at de sidste mange år har været end kamp, og hun er træt af det og hun ikke orkede det mere, og understregede lige at jeg vidste hvad hun talte om (er tidligere offer for seksuel overgreb, og udviklede af det en slem depression, som var den hun talte om). Kort og langt fik hun sagt det som om det hele var min skyld (altså overgrebet osv.), hvilket man ALDRIG siger til et offer ALDRIG! Min mor har aldrig været sådan overfor mig, og har aldrig været sådan efter mig og modbydelig overfor mig. Lige siden hun fik kæresten, har hun ændret sig. Hun er forblændet af de dyre ting han kan købe, og det luksus liv han giver hende.
Jeg fyldt 18, mens i alt dette rod, men pga. min fortid er jeg ikke langt nok fremme psykisk til at kan klare mig selv. Min far kan slet ikke komme ind i billedet, og den del af min mors familie der støtter mig, har ikke råd til at hjælpe mig. Vil helst heller ikke forlade det hele, for mine brødre skyld (min mor er tit ikke hjemme om aftenen), selvom de er kommet i midten af denne fight. Ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, for kan ikke få min mor til at acceptere mit valg, men samtidig kan det ikke forsætte sådan. Er lost, og vil bare have det til at ende hurtigt. For føler jeg er ved at miste det sidste familie jeg har, og føler mere og mere at jeg bare står der for mig selv.
