Mine svigerforældre

Jeg er 21 år og har snart været sammen med min kæreste på 22 i 3 år. Jeg bryder mig virkelig ikke om hans forældre, og jeg kan mærke at det er begyndt at blive et problem som fylder rigtig meget.

Da vi startede med at komme sammen, syntes jeg at hans forældre var nogle søde mennesker, og jeg kom meget tit på besøg.

Efter at min kæreste og jeg havde været sammen i lidt længere tid, begyndte han at fortælle om hvordan han havde det med sine forældre, og at han ikke har haft en særlig god barndom.
Min kæreste er den mellemste af 3 brødre, men han er altid blevet behandlet som "den store," da hans storebror er retarderet. Han har altid skulle fremstå som "den modne" selv om han ikke har været særlig gammel, og hvis hans lillebror lavede ballade, var det altid min kæreste som fik skylden.

Han følte også ofte at hans lillebror blev favoriseret. For eksempel, hvis min kæreste i lang tid havde gået og ønsket sig noget (f.eks. et computerspil), så fik han at vide at det kunne der slet ikke være tale om, fordi det havde de ikke pengene til. Men hvis hans lillebror ønskede sig den samme ting, gik forældre ud og købte det den næste dag, hvor de brugte undskyldningen: "Jamen du er jo den store, så det kan du vel godt forstå."

Min kæreste blev også bedt om at betale husleje hos sine forældre som 16-årig (hvilket jeg synes er ret tidligt). Hans lillebror, som nu er 17 år, betaler ikke husleje. De forlanger hele tiden penge af min kæreste og påstår at han hele tiden skylder dem penge.

Min kæreste siger at han tit har prøvet at snakke med sine forældre om hvordan han føler han er blevet behandlet, men de er bare afvisende og siger "Det er så længe siden, så det kan du slet ikke huske. Sådan var det jo slet ikke."

Dette er kun meget få af de ting som min kæreste har fortalt, og efter at have hørt det mistede jeg SÅ meget respekt for hans forældre.
Jeg begyndte at lægge mere mærke til forældrenes opførsel, og kunne straks se at lillebroren var favoriseret.

En anden ting er at familien årligt tager på ferie til Mallorca, siden min kæreste var omkring 15-16 år. Han har kun været med en enkelt gang, fordi at forældrene forlanger at han betaler for hele ferien selv, ellers har de ikke råd.
Her sidste sommer, inden familien tog på ferie, sagde moren: "Hvis vi havde råd ville vi selvfølgelig gerne have dig med." En uge efter at de kom hjem fra ferie, valgte forældrene spontant at tage på en romantisk ferie for 2 til det samme feriested! Og det syntes min kæreste og jeg var for meget, når de jo påstod at de ikke engang havde råd til at have deres ene søn med på en familieferie.

Min kæreste og jeg har nu boet sammen i snart et år, og det er ikke ofte at vi inviterer hans familie, især fordi at hans far er begyndt at behandle mig underligt.

På et tidspunkt kom hans forældre forbi med en boremaskine, som vi skulle låne til at hænge et par ting op. Faren insisterede på at gøre det for os, og da han skulle bore noget fast over vores seng, bad han mig om at hente støvsugeren for at suge støvet. Jeg syntes at det var lidt besværligt at skulle slæbe støvsugeren op i sengen, så jeg foreslog at vi bare holdt et eller andet under boret som kunne fange støvet. Men så blev han utålmodig og sagde til mig i en meget hård stemme "Jeg sagde jo til dig at du skulle hente støvsugeren!" Så forklarede jeg hvorfor jeg syntes at støvsugeren var en dårlig idé, hvortil han snerrede og rullede øjne af mig. Det fandt jeg mig ikke i, så resten af tiden var jeg ret stille.

Det er ikke den eneste gang han har haft sådan en attitude over for mig, og det er blevet sådan at han ofte taler ned til mig, hvis jeg er uenig eller har en anden holdning end ham. Jeg forstod slet ikke hvorfor hans far pludselig behandlede mig sådan, og jeg spurgte min kæreste om jeg havde gjort noget galt. Min kæreste svarede bare at sådan har hans far også behandlet ham stort set hele hans liv, og at han egentlig ikke vidste hvorfor.

Jeg mister bare mere og mere respekt for mine svigerforældre. Nu vil min kæreste invitere dem på besøg i næste weekend, fordi det er hans fødselsdag, men jeg har slet ikke lyst til at se dem - især hans far. Min kæreste forstår mig godt, men han vil meget gerne have at jeg er der alligevel for hans skyld, hvilket jeg selvfølgelig også meget gerne vil. Jeg har bare altid været en meget skrøbelig og usikker person, så jeg ved slet ikke om jeg kan holde til det, hvis hans far begynder på sit lort. Jeg har mest af alt bare lyst til at skride fra lejligheden når de kommer.

Jeg har ofte snakket med min kæreste om hvad vi skal gøre, og han vil helst ikke have at jeg snakker med hans forældre om det, da han er bange for at de bliver defensive. Han har heller ikke selv lyst til at tale med dem om deres opførsel, da han som sagt altid bliver afvist. Han vil meget gerne tage en alvorlig snak med dem en dag, men han er bare ikke klar endnu.

Jeg ved bare slet ikke hvor meget jeg kan holde til længere. Bare tanken om at de kommer i næste weekend giver mig følelsen af en ubehagelig klump i maven, og jeg har slet ikke lyst til at se hans far. Jeg er bange for at jeg slet ikke kan styre mig, hvis han kommer med en spydig kommentar eller snakker ned til mig :/