Hader mine forældre

Hej Khal :-)

Det er virkelig trist, at du går rundt og decideret hader dine forældre. Som du selv skriver er det naturligt at blive småirriteret på sine forældre i takt med at man bliver mere voksen og selvstændig, men decideret hader dem virker mere alvorligt end det.
Du skriver ikke, hvorfor du hader dine forældre udover, at der ikke sker noget og at du ikke får lov til noget. Derfor tænker jeg, om der ikke er en mulighed for at redde forholdet til dine forældre? Første trin kunne være, at I satte jer ned og du fik italesat, hvordan du går rundt og har det. At du har brug for mere frihed og at få lov til nogle flere ting. Der kunne du måske også få forklaret, hvorfor din tur til USA ikke blev til noget. Det kunne jo være, at der faktisk var en god grund til det? Det er vigtigt, at I begge lytter til hinanden og prøve at lave nogle aftaler, som I alle kan leve med. Derfra kan I så prøve at lave nogle ting sammen, så I kan få genskabt en god relation til hinanden - gå en tur, lav mad sammen, tage i biografen, se en film osv.

Hvis du ikke føler, at dette er en mulighed, så vil mit råd være, at du snakker med nogle, som du har tillid til - det kan fx være nogle søskende, andre familiemedlemmer eller en lærer. Forklar dem, hvordan du har det og hvordan situationen er. De kan så hjælpe til og fx fungere som ordstyre og støtte, når du snakker med dine forældre.

Jeg kender ikke til hele din situation, men baseret ud fra det, som du har skrevet, så tror jeg ikke, at du har mulighed for at komme væk før du er 18, medmindre du og dine forældre aftaler noget andet.
Forældre kan være en kæmpe ressource og gave til en, men de skal selvfølgelig respektere, at man er ved at blive voksen og selvstændig. Derfor synes jeg, at det ville klart være at foretrække, hvis I kan redde jeres relation.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig, og jeg ønsker dig al held og lykke :-)

VH.

Gustav

Hej du!
Du er først og fremmest ikke alene om at mærke denne følelse af had og fjendtlighed over for dine forældre - det vil jeg vove påstå, at mange vil opleve i større eller mindre grad i løbet af deres teenageår. Der sker selvfølgelig rigtig mange ting i denne periode, og det er også her du udvikler dig allermest - som du sikkert allerede ved. Derfor kan jeg også sagtens forstå, at det må være frustrerende, hvis du føler, at de begrænser dig i de ting, du gerne vil, og hvis du ikke føler dig forstået. Det er slet ikke fordi, at jeg skal holde med dine forældre, men jeg tænker over, om du mon har prøvet at se tingene fra deres synsvinkel? Selvom du nok føler, at de er virkelig uretfærdige og ikke vil dig det bedste, så er jeg helt sikker på, at det ikke er tilfældet! Jeg synes det lyder som om, at de i virkeligheden er for overbeskyttende og måske har svært ved at acceptere, at du er på vej til at udvikle dig til et selvstændigt og voksent menneske.
Jeg er da ked af at høre, at dit år som udvekslingsstudent ikke bliver til noget alligevel - det kunne ellers bestemt være en god mulighed for at få en "pause" fra familien, afprøve nogle grænser og lære sig selv bedre at kende. Nu kender jeg ikke grunden til, at det er blevet lavet om, men mon ikke det kan lade sig gøre at finde på noget andet - f.eks. et kortere ophold eller efterskole?
Hvis du føler, at det ville være den bedste løsning, så er det også en mulighed at flytte hjemmefra før du bliver 18 - i dette tilfælde skal du kontakte din kommunes socialforvaltning, som kan fortælle dig mere.
Men i første omgang vil jeg råde dig til at tage en seriøs snak med dine forældre - gør dem opmærksom på, at det er vigtigt for dig at få talt om, og at du forventer at blive taget alvorligt. Jeg håber, at du vil finde frem til den bedste løsning!
Kærlig hilsen Johanne

Hej Khal.