Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2019-02-16T04:27:58: 2019-02-19T22:53:35: 2

Brevkassespørgsmål

Lommepenge og pligter

Indsendt af pige15 år


Hej

Jeg er en pige på lige knap 16 år, som har brug for noget rådgivning. Min mor er ret fast omkring penge og pligter. I julegave fik jeg en gave, som var at få 200 kr i måneden i et år. Udover det får jeg ingenting. Mine mindre søskende har fået en telefon, men jeg har dog en som stadig kan bruges. Jeg laver pligter 4 dage i ugen, som jeg får lommepenge for, men lommepengene har jeg allerede fået i julegave. Hun køber få gange tøj til mig, og ellers skal jeg så selv bruge mine egne penge til at købe det for. Hun siger at hun ikke har så mange penge, men både hende og min papfar har arbejde, og de få jo også børnepenge. Jeg ved ikke om det bare er mig. Er det bare fint nok det hun gør? Jeg tør ikke rigtigt gøre så meget ved det, og det hjælper alligevel ikke. Hvad skal jeg gøre? 

pige
Familie

Familie

Se flere

Besvarelser

2019-02-17T14:54:39 1
Zhino

Hej med dig,

Det er jo sådan, at de børnepenge, som dine forældre modtager, er en økonomisk ydelse, der skal gå på at forsørge jer indtil I bliver myndige. Derfor dækker det både over indkøb som tøj og mad, men spørgsmålet om hvordan det helt konkret foregår er meget forskelligt. Derfor kan jeg ikke som sådan svare på, hvorvidt det som din mor gør er fint eller ikke er, men jeg vil bestemt råde dig til at snakke med hende om det, således hun også er opmærksom på, hvordan du har det med det. 

Selvom det måske kan virke grænseoverskridende eller ubehageligt at tage den snak op med din mor, kan det måske være meget givende, fordi hun muligvis indser, at de 200 kr, du får om måneden ikke er nok for en 16-årig, når nu du også selv skal købe eget tøj. 

Jeg tænker også, at det kan være en god idé at spørge din mor, om det er muligt at få lommepenge for de pligter, du laver i hjemmet udover det faste beløb, du får hver måned.

De venligste hilsner

Zhino :) 

2019-02-17T19:54:50 1
Maja

Hej! 

Jeg kan godt forstå din frustration - det tror jeg de fleste piger kan. Altså du kan vende situationen, og måske tænke at du får mere erfaring med at skulle tjene sine egne penge og stå på egne ben, frem for andre der bare får alt foræret. Det giver også en dejlig tilfredsstillelse at hjælpe, selvom det kan være træls. 

Du kunne også tage en snak med din mor, og fortælle hvordan du ser situationen. Fortæl hvordan du har det, og hør hvad din mor tænker. Penge er et problem for mange familier, især hvis der er mange. Men måske snak med hende om du eventuelt kunne finde et rigtigt arbejde, så du netop kunne tjene penge - eller om hun vil hjælpe dig, nu når du hjælper hende.

Håber du kan bruge svaret til noget :)


Det kærligste hilsner

Maja

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om familie

Min mor er sur.

Hej! jeg er en pige på 11, som har en mor der er sur...Så ikke fordi min mor er en dårlig mor og ...

hvad gør jeg hvis min forældre tager telefon

I dag sagde min mor til mig at jeg skulle aflever min telefon til dem, på grund af at jeg tog til g...

Kusiner

Hej jeg er 12 og min bedste veninde er 14 hun er min kusine og jeg elsker at være sammen med hende ...

er det skidt at jeg ville ønske mine forældre bliver skilt

jeg ved godt det lyder virkelig slemt men jeg har haft det sådan her i lang tid.jeg har ikke rigtig...

Hvordan genopretter jeg et forhold til min mor

Jeg kommer fra en familie, hvor min far er dansk og slet ikke streng, mens min mor kommer fra en meg...

Forældre

Kære ungzoneJeg skriver forde mine forældre er ex kærester og det er for det meste ok fordi de st...

Bryde grænsen

Jeg kommer fra en kristen familie, hvor sex før ægteskab er et no go. Jeg går ikke så meget op i...

Min far slår mig

hej ungzonejeg ved ikke om jeg overreagere men hver dag når vi spiser aftensmad kommer mig og min f...

Jeg må ikke få de apps jeg vil have.

Hej jeg er pige på 10 år og, jeg må ikke få de apps jeg ville have. Det er mest sociale medier s...

"..tak for en god brevkasse. I er kommet med svar på flere af mine spørgsmål, som har været rigtig brugbare."

- Anonym