Svar fra Martin
Stifter & Hovedansvarlig
UngZone
Hej Anonym.
Kan sagtens forestille mig, hvor svært det må være for både dig og din mor. Og kan også godt forstå, at det har påvirket dig super meget.
At din mor ikke har ville snakke med dig om det, kan være fordi hun selv har haft det svært med det hele. Men jeg tror mest det er fordi, hun har ville beskytte dig. Hun har sikkert gerne ville virke som en god og stærk mor overfor dig.
Jeg synes helt klart at du nu, bør fortælle din mor alt hvad du har følt. Hvis du åbner dig op og kommer ud med det hele, så er chancen der også for at hun åbner sig op. Dette vil næsten helt sikker være godt for jer begge, da det ikke er sundt at holde så meget skjult så længe.
Efter du så har snakket med din mor om det, så tror jeg pludselig du vil have meget nemmere ved også at snakke med dine veninder om det. Og efter det, så vil du kunne snakke med flere og flere om det. Hvilket nok er det eneste, der vil kunne få dig selv til at få det bedre.
Slemme oplevelser kommer man aldrig helt af med, men ved at snakke om det, kommer man faktisk ret langt. At du har følt dig indelukket, skyldes nok også bare, at du gerne vil og har brug for at komme ud med disse ting.
Så det første du gør efter du har læst disse besvarelser, det er at gå over til din mor og bare starte samtalen og fortælle hvad du har følt. Hvis hun ikke automatisk åbner op, så spørg ind til hvordan hun har haft det. Og hvis du ikke føler du kan sige det til hende, så vis hende dit indlæg her, så er jeg sikker på hun vil starte samtalen, så i kan få det snakket igennem.
Held og lykke fremover,
_Martin