Kan en dreng have pige veninder?

 Kære du

Jalousi er en helt normal følelse, selvom det virkelig ikke føles rart, når man er i det. Jeg synes, at du bør overveje, hvad det er, som trigger dig i det hele. Og så prøv at snakke med ham om det. Jeg synes, at du skal være ærlig omkring, hvilke følelser det sætter i dig, men samtidig selv tage ansvar for dine egne følelser. Når man kigger på det objektivt, har han jo ikke gjort noget galt, men det gør ikke dine følelser mindre berettiget. Ens hoved kan virkelig løbe af med en, så når du oplever jalousi, så prøv at analysere dig frem til en trigger, og så prøv at argumentere imod med din logiske sans, selvom det kan være svært.

Lad mig give et eksempel:

Hjerne: "Han vil hellere bruge tid med hende end med dig, og de laver noget, som du ikke vil kunne leve med bag din ryg."

Argument imod: "Han har valgt at være i den her relation med mig, han prioriterer mig, han har gjort dit og dat for at vise mig, at han vil mig, og han har i øvrigt aldrig brudt min tillid."

Maja <3

Hej med dig.

Det lyder som om at det er en vanskelig situation for dig. 

Folk har meget forskellige holdninger til det, at være venner med nogle fra det modsatte køn, og jeg vil ikke sige at nogle holdninger er mere rigtige end andre.

Det kunne lyde som om at i to måske har lidt forskellige holdninger til det, og hvis det skal lykkes mellem jer, er det nok mest af alt et spørgsmål om hvorvidt i kan finde et kompromis, der kan give jer begge to ro i maven. 

Min personlige erfaring er, at man sagtens kan have venner fra det modsatte køn, uden der er den nogen seksuel tiltrækning. Men hvis du, som du skriver, ikke selv rigtigt har venner fra det modsatte køn, forstår jeg virkeligt godt, at det kan være svært at sætte sig ind i. 

Mit bedste forslag til dig vil være, at kommunikere så åbent og godt med dit situationship som muligt og huske på at blive på din egen banehalvdel. Med andre ord, skal du altså passe på, at du ikke kommer til at pege fingre ad ham og fremstille ham som den forkerte.            Derimod vil det være bedre at tage udgangspunkt i dig selv og dine egne følelser og du kunne f.eks. indlede samtalen med: "Når du gør xx, så får jeg en knude i maven. Det er ikke nødvendigvis fordi jeg siger du gør noget forkert. Men vil du hjælpe mig med at løsne denne knude i maven?".                                                                                                                        

Måske kunne det, for eksempel, give dig ro i maven, hvis du får lov til at møde hans veninder. Så kan du måske se med dine egne øjne, at veninderne ikke nødvendigvis udgør en "trussel". 

Det kan være meget skræmmende at blotte sig på den måde, og fortælle hvordan man har det. Men hvis du kun går med dine tanker for sig selv, kan det for det første være ensomt. Men for det andet, så er det også nemmere at lade sig rive med af bekymringerne, og potentielt ende med at eskalere situationen. 

Hvis du oplever, at han ikke vil møde dig der hvor du er, så er der nok ikke så meget du kan gøre, og det kan tyde på at ingen af jer på sigt vil trives i forholdet. 

Held og lykke med det hele!

Mange hilsner Freja.