Got a temper like the devil

Det der har hjulpet rigtig meget på mig, er at jeg har lavet et pointsystem. forstået på den måde at man laver smileyer i en spiralkalender, mobilen eller hvad det nu end måtte være. Ud fra hver smiley skriver man en beskrivelse af hvorfor man laver den angivende smiley. 

Det kan være en situation i skolen, hvor du er blevet sindsygt sur, over et eller andet, så når du er faldet til ro igen, kan du lave en sur smiley, også skrive hvad det egentlig var der gjorde dig sur. 

når der så er gået et stykke tid, så kan du bladre tilbage i din kalender eller hvor du har skrevet henne. Så kan du se hvor mange gode dage, og hvor mange dårlig dage du har haft. Så kan du gå ind og arbejde med de ting du har haft svært ved, når du så finder de ting der gør dig glad, så fokuser på dem. 

og tænk hvad kan jeg gøre i en lign situation? er der noget jeg kunne gøre bedre? var det nu mig der overreagerede, eller en helt tredje ting. 

jeg ved jo ikke om det vil hjælpe på dig, men det gjorde det på mig. 

en anden ting kunne være afslappende musik om aften. Tænk de ting igennem du har oplevet i løbet af dagen, nævn nu 3 - 4 gode ting som du har sat pris på. 

Mine bedste råd

Mvh. Andreas P

Jeg er selv fra eksjugoslavien og kan også have temperament og jeg joker også med at jeg har fået det fra den side af familien, men det er bare en rigtig dårlig undskyldning - du kan ikke skyde skylden på dit blod og gener. Jeg synes at have læst noget med at temperament er noget medfødt, men hvordan du håndterer de situationer, hvor du bliver arrig og hvornår du bliver arrig, vil jeg mene har noget med opvækst og opdragelse at gøre. Så selvom du måske har mere temperament end de fleste, så kan du i mine øjne ikke bruge det som undskyldning for dårlig adfærd - du må bare lære at styre det.

Men overvej først og fremmest om der er en grund til at du nemt bliver irriteret - er der noget, der fylder i dit liv lige for tiden, som gør at du reagerer som du gør? Kan det være fordi du går og bakser med noget? Eller er det bare sådan du altid har gjort? Hvis der er en personlig årsag til det skulle du overveje at bearbejde de følelser du går rundt med, som gør dig irriteret. Hvis det bare er "sådan du er", så synes jeg du skal prøve at lægge mærke til hvad der gør dig irriteret og tænke over om det virkelig er så stor en ting at blive så vred over, er det virkelig nødvendigt at spilde al den energi på så lille en ting?

Og så skal du så snart du mærker at du bliver irriteret, prøve at tage en pause og tælle til ti eller gå væk fra situationen som du oplever irriterende, for at give dig selv en pause, og vende tilbage når du er klar. Prøv så vidt at undgå at du bliver vred, og når du bliver det så øv dig i, hvis det er et andet menneske du bliver sur på, at fortælle dem hvad du føler uden at råbe og skrige. Lad være med at holde det inde i dig selv, fortæl den anden person at du faktisk bliver ret irriteret når sådan og sådan..

Prøv dig frem og find den bedste løsning for dig, det kan lade sig gøre.

Kram, Josefine

Hej med dig

Ens temperament er ofte en arvelig vane fra ens forældre. Nu ved jeg ikke om din mor eller far har et stort temperament, men hvis en af dem har, kan det være der, du har det fra, og nok ikke på grund af du er halv bosnisk. Men som sagt er temperament en slags vane af, hvordan man skal styre sine følelser – derfor kan det ændres, hvis du virkelig arbejder på det.

Måden hvorpå du måske kan styre det bedre, er fx ved at gå for dig selv, enten på toilettet eller gå udenfor i skolen, når du bliver sur, og så tag nogle dybe indåndinger indtil du har kontrol over situationen. Her vil du have lysten til at råbe, osv. som du plejer, men du bliver bare nød til ikke at følge dine impulser, men din fornuft. Når du er derhjemme kan du gøre det samme, ved at gå ind på dit værelse, eller gå en tur, for at få et andet reaktionsmønser, når du føler, at nogle opfører sig upassende.

Hvis det er en trøst, så er du også i puberteten, som betyder, at man har mange hormoner i kroppen, og det kan gøre det ekstra svært at styre sit temeprament, men det er selvfølgelig ingen undskyldning, når du står i situationen og skælder ud.

Jeg håber du kommer af med det store temperament, for din egen skyld

Knus Vinni