Jeg er heteroseksuel.. Nej vent, er jeg?

Hej alle!

Jeg er en pige på 18 år, og jeg har i et godt stykke tid været virkelig meget i tvivl om min seksualitet. Jeg havde lidt håbet på, at et par af jer måske kunne vejlede mig lidt, eller bare dele lidt ud af jeres erfaringer, så jeg måske kan få bekræftet, jeg ikke er den eneste med den her "seksualitetskrise".. Et par gode råd kunne være rigtig dejligt!

Anyway, hvor skal jeg begynde?
Det eneste "rigtige" forhold jeg har haft, var da jeg var 15 år, og det varede i lidt over et år. Forholdet var sammen med en fyr. I slutningen af vores forhold blev det fyldt med skænderier (som en typisk slutning..), men jeg havde det også som om jeg kedede mig - som om jeg manglede noget.. Tror jeg i hvert fald. Derfor valgte jeg så at slutte det, og ja, jeg har så været single lige siden.
I al den tid har jeg haft masser af tid til at lære mig selv at kende på en måde, man ikke kan, når man er i et forhold. Jeg har lært rigtig mange ting om mig selv, men én ting som i øjeblikket er et stort spørgsmålstegn for mig, er min seksualitet.

Jeg føler, at jeg altid har været til fyre, og det er også dét alle omkring mig regner med jeg er (på trods af min til tider ret drengede stil). Jeg må da også indrømme, at jeg har haft et par crushes gennem tiden på fyre, men det er som om, at tanken om at have et forhold med en pige virker.. helt fantastisk.
Jeg har læst meget om dét at være lesbisk, og jeg ved godt mange heteroseksuelle mener, at alle unge gennemgår en fase i livet, hvor man er i tvivl om hvilket køn, man er til, men jeg er bare ikke sikker på, jeg hører ind under den kategori af unge.. At det "bare" er en fase..

Det er lidt som min seksualitet kan skifte fra dag til dag.. I det ene øjeblik kan jeg bedst forestille mig i et forhold med en dreng, men i det næste virker tanken om at have et forhold med en pige meget mere tiltrækkende. Jeg har dog lidt på fornemmelsen, at tanken om et forhold med en fyr opstår, fordi alle regner med, det er sådan jeg er, og det er sådan jeg BØR være.
Mine veninder kan spørge mig, om jeg ikke synes en eller anden fyr er mega lækker, og så svarer jeg med et: "Jo, helt sikkert.." - selvom jeg på ingen måde føler mig tiltrukket af hans sixpack og andre "mandlige dele"..

Ligeså snart at folk omtaler lesbiske, føler jeg, det er plantet på mig.. Som om der opstår en eller anden form for forlegenhed i mig, og som om jeg rødmer, fordi jeg føler det er mig, de snakker om. Og ligesom at jeg nævnte tidligere, at jeg har haft et par crushes på drenge, så har jeg også været virkelig tiltrukket af nogle piger. Når jeg tænker på, om jeg er lesbisk eller siger til mig selv, at jeg er det, så skaber det for det første følelser som tvivl, frustration og bekymring, men også en form for stolthed eller en følelse af, at "det er den jeg er" (tror jeg i hvert fald)..

Nogle gange hvis jeg f.eks. skal i byen og en ven måske kan spørge mig om: "Hva så? Skal du ud og score en fyr i aften?" så smiler jeg bare fjollet uden rigtig at svare på det.. Nogle gange føltes det som om jeg har en facade bygget op - en heteroseksuel facade - selvom jeg egentlig næsten alle døgnets 24 timer tænker på, hvordan det ville være, hvis jeg dog bare havde en pige-kæreste som jeg kunne vise frem for alle mine venner og min familie, og at det ville være OK - at de bare ville acceptere det fuldt ud.. Tanken om at gå gennem byen med en pige under armen virker bare så.. unreal, men samtidig så fantastisk.

Jeg fantaserer også ofte om piger. Jeg har engang læst et interview med en veninde til en lesbisk, og veninden fortalte, at hun havde da også fantaseret om piger, men hun var ALDRIG selv en del af det. Hvis jeg fantaserer om en pige, så er jeg ALTID selv en del af det - og tanken om det skræmmer mig ikke, da jeg tror, jeg vil foretrække at have sex med en pige frem for en fyr i øjeblikket, selvom jeg aldrig har prøvet at have sex med en pige før. Der er bare en form for mystik ved det som tiltrækker mig, og selvom jeg har haft sex med fyre før, så har jeg ikke rigtig lyst til at være sammen med en fyr nu.

Som læser får du måske indtrykket af, at jeg er biseksuel. Men når jeg ser på mig selv som biseksuel, så føltes det bare ikke rigtigt.. Jeg ved ikke, om det er fordi jeg på en eller anden måde skubber den homoseksuelle side af mig væk, fordi jeg ikke vil/kan indse, at jeg er lesbisk, da tanken også gør mig lidt bange. Tanken om at skulle snakke om alt det her med én, der står mig nært virker også ekstremt skræmmende, fordi jeg ved det er noget, som vil komme bag på ALLE.

Som du nok har opfattet, er jeg et stort spørgsmålstegn med alle mine usammenhængende bekymringer, men jeg håber virkelig, at du alligevel kan følge mig, og at du forstår, hvordan jeg har det, så du måske kan give mig et par råd til, hvad næste skridt for mig kan være.. For jeg er clueless.. Er det måske bare at springe ud? Selvom jeg ikke er sikker på, jeg er lesbisk.. Eller skal jeg bare blive ved med at gå med alle de spørgsmål inde i mig selv, og håbe på det går over? Det er jeg bare ikke sikker på det vil..

Nå, men ellers skal du have mange tusinde tak, fordi du tog dig tid til at læse min historie! Jeg krydser fingrer for en eller anden herinde måske kan sætte sig ind i min situation..
Mvh. Freja (som selvfølgelig ikke er mit rigtige navn)