Hvad skal jeg gøre ?

Kære du. Tusind tak for at skrive herind <3

Først vil jeg sige, at jeg er ked af, at du har det sådan, for sådan skal du selvfølgelig ikke gå og have det. Man kan sagtens have perioder, hvor man er lidt mere trist, men det skal selvfølgelig ikke være sådan, at du ikke finder glæde i noget længere. For så er det en god idé at få noget hjælp til at finde glæde igen - og gerne med hjælp fra fagfolk. 

Til at starte med vil jeg sige, at du kan tænke over, om der mon kunne være noget, der har udløst tristheden? Den nervøsitet du beskriver i forhold til at skulle starte på efterskolen, samt at dine venner er flyttet, kan måske være medvirkende til, at du er mere trist? Ift. til efterskolen, så er det jo helt normalt at være nervøs, men jeg kan garantere dig, at du bestemt ikke vil være den eneste, der er det. Ift. til dine venner, der er flyttet - kan du måske stadig holde kontakten med dem? Måske du kan tage initiativ til dette - ofte venter man på, at en anden tager initiativ, men det er helt klart nemmere, hvis man selv gør det. Det kan være virkelig hårdt, når dem man er allermest tryg ved i sin vennekreds ikke er tæt på én, men derfor kan man stadig godt have lige så gode venskaber - de skal bare vedligeholdes. 

Du skriver, at du gennem længere tid har været ekstrem trist og ikke har kunne finde glæde ved det du plejede og at du ikke har lyst til at tage i skole. Med det du beskriver, kunne det godt lyde som om, at du er deprimeret. Der er, desværre, rigtig mange mennesker der lider af depression, men fælles for alle er, at der er hjælp at hente hos en psykolog, som har en faglig baggrund i, og er rigtige dygtige til, at hjælpe med lige netop det. Jeg vil derfor foreslå, at du får talt med din far, hvis det er ham du bedst kan tale med, eller en anden, som kan hjælpe dig med at komme videre til en psykolog. Man kan selv tage kontakt til én eller man kan få en henvisning fra sin egen læge. Det er helt klart mit bedste råd, da du med hjælp kan finde glæden igen og få nogle redskaber til at håndtere, når tristheden banker på <3. 

- Nicole