Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5109 spørgsmål og givet 7583 svar de sidste 18 år
2015-12-13T22:06:43: 2015-12-15T19:57:12: 2

Brevkassespørgsmål

Vores sexliv

Indsendt af pige på 17 år


Jeg er en pige på 17, og jeg har en kæreste på 19 år, vi har været sammen i næsten 8 måneder, og jeg syntes vores sexliv er begyndt at blive virkelig kedeligt, det er altid det samme, og det går os bege to meget på, vi har prøvet ubeskriveligt mange forskellige stillinger, men det er bare som om når man har prøvet de forskellige et par gange bliver det kedeligt.
Også i starten da vi kom sammen havde vi begge to prøvet en masse, og det var sjovt at prøve nye ting af, men så da vi følte der ikke rigtig var mere vi kunne prøve af, blev det bare det samme, og det samme igen, og vi har snakker tit om at der virkelig snart skal ske noget i vores sexliv, men det er bare som om vi ikke rigtig kan komme i tanke om ting mere fordi vi føler vi næsten har prøvet dem alle, så jeg håber virkelig i kan hjælpe mig, det ville være utroligt dejligt. :)
pige
Sex og samliv

Sex og samliv

Se flere

Besvarelser

2015-12-15T14:43:44 1
Johanne
Hej Trine!
Det er helt naturligt, at sexlivet begynder at føles kedeligt og trivielt, når man har været sammen et stykke tid - typisk efter flere år, men følelsen indtræffer selvfølgelig også tidligere i forholdet som hos jer. Det er dejligt at høre, at I er så åbne om jeres sexliv og begge to har det samme behov om at "spice" det op!
Du skriver, at I har prøvet en masse forskellige stillinger, men har I mon prøvet at ændre de omgivelser, I har sex i? Prøv at flytte det ind i bruseren, i sofaen eller på køkkenbordet - se om I kan gøre noget anderledes og bevæge jer lidt ud af jeres komfortzone. Prøv også, om ikke I kan fokusere på det intime spil imellem jer, i stedet for at der altid skal ske noget nyt og spændende.
Et andet forslag er at se porno og erotiske film sammen - det kan være med til at skabe variation og evt. bruges som et sjovt forspil.
For at få mere inspiration kan I evt. tjekke nogle af de mange sexapps ud, f.eks. ikamasutra - eller måske tage et smut forbi en erotisk butik sammen.
Håber det var en lille hjælp, kærlig hilsen Johanne!
2015-12-15T17:29:34 1
Mads
Kære Trine.
Det lyder da træls, at jeres sexliv allerede er blevet kedeligt efter 8 måneder. 
Hvis gnisten stadig er intakt mellem jer, og jeres forhold fungerer optimalt udover jeres sexliv - vil jeg udelukkende foreslå jer, at eksperimentere med det.
Hertil kan foreslåes nye stillinger såvel som diverse udklædninger, eller tilbehør. Det skal jo også siges, at man godt kan "være sammen" uden at have sex, der findes mange andre interessante, seksuelle tiltag I kunne give jer i kast med - og på den måde variere jeres sexliv. 
I min optik, er hemmeligheden bag et velfungerende sexliv, at man ved hvad hinanden virkelig sætter pris på, og tænder på. På den måde kan man "tease" hinanden gennem et solidt forspil, og på den måde gøre selve den seksuelle akt, yderligere interessant.
Et andet bud, kunne være hvor man gør det? Således at det ikke altid foregår i sengen, men at man på den måde er lidt mere kreativ. Nogle finder det interessant, at man gør det nogle alternative steder.
Det er svært for mig, at give dig konkrete råd, da jeg ikke ved hvad I som personer finder tiltalende. Men jeg kan udelukkende pointere, at variation er et nøgleord!
Jeg håber at det bliver bedre, og at I får gang i et solidt sexliv.
De bedste tanker herfra,
Mads.

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om sex og samliv

"Tak for en fantastisk hjemmeside, i gør det super godt, og jeg har fået svar på en masse problemer"

- Anonym