Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5109 spørgsmål og givet 7583 svar de sidste 18 år
2018-05-14T00:43:47: 2018-05-28T20:09:51: 2

Brevkassespørgsmål

Mødom

Indsendt af pige på 16 år


Hej, jeg har et lidt akavet spg. Jeg plejer ikke at skrive eller læse i sådanne sider, men jeg presser mig selv til det, da jeg kan se at i kommer med vidunderlige svar. 

Mit spørgsmål er, kan jeg have mistet min mødom ved at få en finger oppe i mig? Jeg var sammen med min fyr i dag, og den endte vidst lidt for gal, han stak hans finger langt oppe i mig, hvor han pressede hårdt samtidig med hans finger var oppe i mig. Jeg blødte et par timer efter, altså næsten hele min trusser var rød, jeg tjekkede om det måske kunne være menstruation men det var det ikke, og jeg er nemlig blevet øm dernede. - Undskyld hvis jeg kom med lidt for mange detaljer, men jeg har virkelig brug for svar. - Jeg har ikke haft sex endnu
pige
Sex og samliv

Sex og samliv

Se flere

Besvarelser

2018-05-27T18:13:23 1
Kamilla
Hej anonyme, 
Dejligt at du har taget dig mod til at skrive ind til brevkassen, og hvor er det dejligt at du synes om vores svar!

Angående dit spørgsmål tyder det på, at din jomfruhinde muligvis er sprunget. Jomfruhinden er en slimhindekant, der sidder ved indgangen af skeden. Hvis denne springer er det muligt at du kan komme til at bløde - nogle gør, andre gør ikke. Begge er fuldkommen normale. Dog vil der være delte meninger om, hvorvidt du har mistet din mødom - ja jomfruhinden er eventuelt sprunget, men andre vil mene at du er jomfru, indtil du har haft samleje.

Håber mit svar kan hjælpe.
Venlige hilsner Kamilla :)
2018-05-27T18:48:00 1
Kristiane
Hej med dig 

Så vidt jeg er orienteret, kan en mødom godt "springe" efter at man har haft en finger i skeden. Nogle bløder også en anelse efter at mødommen er "sprunget", men hvis du fortsat bløder meget, ville jeg henvende mig til en læge. 

Jeg vil, til det du har skrevet, lige knytte en enkelt kommentar. Du skriver, at han pressede hårdt med sin finger. Husk altid at samleje og intimkontakt skal være rart for jer begge, og hvis det nogensinde føles ubehageligt, har du altid retten til at sige fra. 

Jeg håber mit svar kan hjælpe dig. 

- Kristiane 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om sex og samliv

"Tak for en super dejlig brevkasse"

- Anonym