Seksuelt overgreb 2. Brev

Hej, nu skriver jeg lige herind igen:)

Det er et svar/yderligere tankerspørgsmål til mit andet brev, og det giver nok ikke meget mening uden at have læst det: ‘Seksuelt overgreb?’ - https://www.ungzone.dk/brevkasse/spg/3652

Jeg skriver dette kl 3:30 om natten, og jeg burde gå i seng men jeg skal lige have lettet hvad jeg har på hjerte. Og jeg vil gerne have sendt det afsted før jeg begynder at overtænke og fortryder. Derfor håber jeg i kan bære over med eventuelle stavefejl.

Kommaer og punktummer er heller ikke min stærke side.

Jeg har en kontaktperson jeg vil prøve at snakke med. Men hvordan bringer jeg det op?

Jeg er jo ret så vild med ideen om at bearbejde oplevelsen og opnå ‘magten over mig.’ Men jeg ved ikke hvordan. Heller ved jeg hvordan jeg kan overvinde mit ubehag når folk kommer for tæt på seksuelt. Det er rigtigt sårbart og frustrerende da jeg rigtig gerne vil intimitet. Jeg ved ikke om det er pga min oplevelse, mit forhold til min krop og mig selv eller fordi jeg ikke har mødt en jeg føler mig tryg nok ved. Eller måske en blanding af fler ting?

Jeg har både angst og en ‘mood disorder’ der gør jeg kan have vildt intense følelser. Derfor skal jeg altid prøve at analysere situationer for at finde ud af hvad der er passende og fair følelser i en situation. Nogle gange er det sygt svært, og jeg kan tænke mig helt træt i hvad der er ‘rigtigt og forkert at føle. Så kan jeg have brug for at andre giver et peg i den rigtige retning, sådan mine følelser ikke stikker helt af med mig, og jeg bliver på Ground level.

Så tak for det:)

Skrevet ud fra Markus’ svar på mit andet brev:

Tak for svaret:)

Jeg tror dog ikke helt det var min pointe med brevet. Dette skete jo for år siden, og jeg har udviklet mig meget siden da (heldigvis). At sige fra er noget jeg i forvejen øver mig rigtig meget på, - i alle sammenhænge. Jeg er blevet lært fra min barndom, at det er bedere ikke at sætte grænser da man putter sig selv i en for sårbar position, når de alligevel bare bliver vadet henover, og de heller ikke bliver respekteret. Derfor har jeg svært ved både at mærke hvor min grænse går, og sætte ord på når de bliver overtrådt.

Jeg sagde faktisk også fra over for min kæreste, mange gange. Jeg kunne helt sikkert have sagt nej mere bestemt (som sagt, øver mig). Han blev ved med at sige at jeg fik ham til at få det dårligt med ham selv, fordi jeg ikke ville lade ham. Han blev ved og ved med at presse på, kommentere, prøve at få hånden ned i mine bukser som en ‘joke’ efter jeg havde sagt nej, og snakke om hvordan det ikke var i orden af mig.

(ikke ordret, samme betydning, anden formulering)

Eftersom jeg var hjemme ved ham, og ikke bare sådan kunne komme hjem, blev løsningen så at sove sig ud af det, fordi lige meget, hvor meget fra jeg sagde, tog han ikke mit nej for et nej.

Selvfølgelig er jeg godt klar over at vi var kærester, og at der er en forventning om at ‘det er det man gør som kærester’

Jeg har rigtig svært ved at stole på folk, og også med at lade folk komme tæt på mig, både fysisk og mentalt. Så jeg havde brug for et langsommere tempo, og plads og accept af dette. Jeg fandt jo så hurtigt ud af, at vi havde modsætninger af behov der skulle dækkes, hvorefter jeg slog op med ham. Vi var kun sammen cirka 3 uger i det hele.

Jeg vil gerne lige sige at jeg ved han intet ondt mente, og bare var ganske usikker på sig selv, og samtidig havde svært ved at læse andre. Men ubehageligt var det.

Jeg ved godt at det at ‘spille død’ der til festen ikke var den smarteste reaktion. Det er jo også derfor jeg føler jeg ikke har ret til at føle som jeg nu gør. Til gengæld var det ikke (føltes det da i hvertfald ikke som,) et valg jeg tog, at reagere sådan. Men mere en ufrivillig respons. Selvfølgelig er det noget man nok kan træne sig af med som du skriver, det er igen igen også det jeg øver mig på. Jeg føler dog også at parten der tager intiativ til det seksuelle, har et ansvar for at tjekke op på, om den anden person er vågen og ved bevidstheden, før de slår sig løs. Det var jeg jo ikke størstedelen af tiden.

Men ja jeg kan følge dig i dit svar, det er jo også cirka det jeg selv er kommet frem til, dog formulerede du det en del bedre. Tak igen.

Og nu synes jeg at jeg glemmer et eller andet, men kan ikke huske hvad det var..

Jeg ved ikke om det er muligt at skrive sammenhængende i to forskellige breve som jeg har gjort, men der var nogle ting jeg synes var vigtigt at få med, så jeg tager chancen.

Tak for svarende og tiden i bruger derpå:)