Fortvivlet over x-kæreste

Hej Brevkassen. Jeg er en pige på godt 20 år fra Jylland. For snart 5 måneder siden fandt jeg en sød fyr efter en god bytur. (han er fra KBH) Han fik mit nummer og han skrev efterfølgende næsten hver dag til mig - om alt muligt. Vi begyndte så at ses lidt efter knap en måned og det hele var næsten for perfekt til at være sandt. En fyr der viser SÅ meget interesse og være så ivrig. Efter efter knap to måneder hvor vi havde noget stærkt kørende, blev vi kærester. Jeg var overlykkelig og troede ikke det kunne blive bedre. Jeg er normalt god til at forvente det værste hos fyre og har en dum tendens til at tro alle er mig utro - noget der stammer fra dårlige familieforhold tror jeg. Denne gang følte jeg bare at det var det "rigtige", men jeg skulle nok have haft paraderne oppe lidt længere end jeg havde.

ca. tre uger efter vi blev kærester, trak han mig til side og havde noget alvorligt at fortælle. Jeg tænkte straks at han havde været i seng med en anden eller noget i den stil. "Jeg skal være far" sagde han med et bekymret og ret halvflovt ansigtsudtryk. "Det er min ekskæreste der nægtede en abort og har prøvet på at overtale hende til at droppe det, men hun vil have barnet uanset min tilstedeværelse."

Mit hjerte bankede og jeg stod helt uforstående overfor denne store men sindsyge nyhed. Vi havde haft noget kørende i lang lang tid og han havde tilsyneladende mødt hende undervejs - uden min viden. Jeg følte mig trådt på og vidste ikke hvad jeg skulle sige eller føle andet end at jorden forsvandt under mig og jeg ville falde ned i en sort afgrund. Var grædefærdig, nok mest på grund af bevidstheden om at jeg ikke var klar over det i så lang tid men også at jeg på ingen måde havde forventet at hans last netop var at han havde gjort en anden gravid og hun var egoistisk nok til at beholde barnet når han jo ikke ønskede at have noget med hende. Jeg er sikkert selv egoistisk, men jeg havde sådan håbet på at han kunne være min 100 % og ikke skulle give en masse opmærksomhed til sin kæreste, som selvfølgelig hele tiden vil ses med ham.

Det er svært at acceptere helt, mest fordi jeg er så bange for at han er sammen med hende igen og bare det faktum at han ses med sin ekskæreste og skriver sms'er med hende. Jeg får det helt dårligt og tænker tit om jeg bare skulle have sagt "cut" til forholdet da han sagde det, men jeg var jo på ingen måde forberedt på at skulle indlede et forhold til en fyr der snart skal være far. Men nu bliver jeg ved ham, udelukkende fordi jeg er forelsket i ham. Det er bare svært men jeg prøver ihærdigt at tænke på at det jo er mig han vil have..

mit problem er bare ekskæresten, som hele tiden vil ses og snakke med ham, det er forståeligt, men de er jo ikke kærester og så er hun god til at vise hun eksisterer på facebook ved hele tiden at kommentere min kærestes sager, som om hun prøver at sige "vi har altså haft noget sammen og det har vi stadig, så affind dig med det, dumme lille pige" Jeg har aldrig oplevet at være så irriteret og provokeret af en person som jeg er af hende. Min kæreste og jeg har været sammen i nogle måneder nu og det går rigtig godt mellem os, men troede ikke jeg stadig ville have denne følelse omkring eksen og hendes tilstedeværelse..

Mit spørgsmål er om det er mig der lyder som en idiot og bare skulle være super glad for at min kæreste ses med sin eks eller er det naturligt nok at føle tristhed og have en ærgerlig følelse over hele situationen? Er virkelig i tvivl om hvordan jeg skal håndtere det hele. Vil jo gerne støtte ham i det, men bare svært når man ikke kan acceptere det.

mvh Månen