Brevkassespørgsmål
Forvirrende
Hej. Jeg er en dreng på 17 år som går i gymnasiet. For ca 8 måneder siden mødte jeg denne søde pige som jeg hurtigt fandt sammen med, og jeg var totalt vild med hende. Men vores forhold gik alt for hurtigt og det gik derfor galt efter kun 2 måneder. Men jeg tænkte stadig meget på hende, og jeg dummede mig med at skrive hele tiden til hende efter vi slog op. Skrev til hende om dagen og om natten, Når jeg var ædru eller fuld. Specielt de dumme fulde beskeder skræmte hende meget. Nå men så for to måneder var jeg ved at komme over hende, jeg skrev ikke til hende, kiggede ikke på hendes facebook profil eller kiggede efter hende ovre i skolen. Jeg var nu blevet den her cool fyr som var ovenpå, som ikke skrev til hende mere, og ikke tænkte på hende så meget. Alt gik godt, og jeg var virkelig kommet så langt, og havde arbejdet så hårdt, og jeg tænkte næsten ikke på hende.
Men så springer vi frem til nutiden. For en uge siden var jeg til en fed fest i byen, hvor der var god musik, søde piger og alkohol. Kl 02:34 får jeg så en besked fra hende, om vi ikke en dag skal mødes og gå en tur og bare snakke. Hun syntes det ville være en god ide, nu når vi har et projekt sammen som indeholder 20 andre mennesker om to uger, så det ikke bliver akavet. Og det er så der hvor mit problem er, for nu er jeg jo på vej ned i det samme hul igen, som har taget så lang tid at komme op af. Et eller andet sted vil jeg gerne have hende tilbage, men jeg er stadig meget forvirret. Hvad skal jeg gøre ? Skal jeg være cool og takke nej, eller den søde og sige ja. Og hvad mener hun vel med alt det her ? Kunne hun ikke bare ignorere mig hvis hun ikke vil mig noget ?
Fortæl lidt og giv nogle råd og hvad i tænker. :)