Hej Julle :)
Jeg er ked af at høre, at du har det, som du har det.
Men jeg vil sige, at jeg er helt sikker på, at det er helt normale følelser du går rundt med. Jeg tror altid, at man vil have et specielt forhold til sin første kæreste - Som du også selv skriver, så er det den første person, du har bundet dig til på den måde.
Jeg tænker, at mit råd til dig ville være, at prøve og vende dine følelser og tanker om ham til noget positivt, og så evt. arbejde med tanken om, at det er okay, at i ikke er sammen længere - Der må jo være en grund til, at i gik fra hinanden?
Jeg er ked af at høre, at den kæreste du har haft i mellemtiden var dig utro - det er nok noget af det værste, en fyr kan gøre imod en. Og jeg tror helt sikkert, at det også kan være en af grundende til, at du ikke føler, at du kan give slip på tanken om din ekskæreste. Man bliver utroligt sårbar, når sådan noget sker for en, og så søger man efter noget man kender til, og noget som føles trygt. Og her er det klart, at følelserne for din ekskæreste især kommer frem.
Men igen, prøv at vend dine følelser til noget positivt. Det er okay at føle, som du gør, og ikke mindst, er det helt normalt at føle, som du gør. Prøv at tænke fremad, uanset hvor svært det kan være. Du skal nok finde dig en ny fyr, som behandler dig godt, og som du vil elske mindst ligeså højt, som du elskede din ekskæreste! Det er jeg helt sikker på!
Håber virkelig, at du finder ud af det hele :)
Mange hilsner, Liv-Maria.