Indsend dine spørgsmål
Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Vi har modtaget 4536 spørgsmål og givet 7105 svar de sidste 16 år
Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 28 år
Hej.
Jeg er mor til to børn og været alene de sidste 3 år med mine børn. Jeg har haft min bedste ven igennem de sidste 8 år, han har været der i tykt og tyndt for mig og mine børn. Aldrig noget fysisk, intimt eller følelsesmæssigt - kun venner, hvilket gør vores venskab så stærkt da man ikke har følelser involveret.
Jeg er flyttet til Jylland fra Fyn, da jeg har fået en fantastisk kæreste her.
Jeg er flyttet fra familie, min bedste ven og mit sociale til, for at være sammen med ham, men problemet er jeg savner min bedste ven, jeg vil gerne have kontant med ham, besøge ham og have vores alenetid. Min kæreste er jaloux anlagt og mit venskab er ved at ryge i vasken, da min kæreste ikke kan klare tanken om jeg er alene med min bedste ven. Jeg er meget splittet, skal jeg virkelig miste min bedste ven for at spare vores MANGE skænderier eller hvad skal jeg gøre?
Jeg elsker min kæreste, ikke min bedste ven på det plan. Vi har talt om det mange gange, men min kæreste kan ikke forstå man godt kan være pige, have kæreste og have en bedste drengeven. Det giver for mange tåre og uenigheder at jeg ender med at miste min ven, men er det fair?
Mvh en meget fortvivlet kvinde
Anonym
Indsendt af
pige på
28 år
Hej.
Jeg har et forslag; Du siger at du og din ven har været venner i 8 år, og at der på intet tidspunkt har været noget fysisk mellem jer. Har du nævnt det for din kæreste? For hvis han var klar over det, ville han forhåbentlig kunne sige til sig selv: "De har ikke været andet end venner i al denne her tid, selvom de havde chancen, så hvorfor skulle de begynde nu".
Der er selvfølgelig også den mulighed at denne her jalousi handler om noget andet. Det kan være at din kæreste simpelthen bare ikke bryder sig om at du skal bruge så meget tid på denne her ven, som du kunne bruge på ham. Kunne du og din ven zoome i stedet for at ses fysisk? Så ville du ikke være nødt til at tage helt derover, og hvis det er det med tiden, der generer din kæreste, ville det forhåbentlig løse det.
Uanset hvad er du nødt til at have en samtale med din kæreste (som ikke ender i en diskussion), hvor du prøver at finde ud af, hvad det her egentlig drejer sig. Du er nødt til at være oprigtig nysgerrig på hvorfor han synes det her er et problem. Det betyder at du, som samtalen skrider frem, i stedet for at stå fast på din egen holdning, er nødt til at spørge ind til hans følelser. Ethvert fornuftigt menneske ville kunne se at en kvinde sagtens kan have en mandlig ven, og jeg er sikker på at din kæreste er et fornuftigt menneske. Der er bare et eller andet han har i klemme her. Som sagt tror jeg mest på at det handler om at du er nødt til at tage hen og besøge denne her ven. Jeg tror det er det din kæreste ikke bryder sig om. Men det er bare et gæt. Tal med din kæreste. Prøv at hør hans argumenter og se det fra hans perspektiv. I finder ikke ud af hvad det drejer sig om, hvis i bliver ved med at diskutere
Håber det kunne bruges til noget. Ellers skriver du bare igen. Så går jeg i tænkeboksen igen.
mvh Markus
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4536 spørgsmål og givet 7105 svar de sidste 16 år
100% anonymt · 100% gratis
"Jeg vil lige i starten pointere at jeg elsker den måde i støtter og kommer med tip til unge med problemer."
- Anonym