Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Hej Danielle
Det problem du står
overfor, er et problem mange unge står overfor.
Du føler dig usund, og
det påvirker dit selvværd, hvilket er helt forståeligt.
Men for at slå en ting
fast, så er du altså ikke overvægtig med de oplysninger du opgiver, men derimod
normalvægtig ved beregning af BMI, men det ændre selvfølgelig ikke dit billede
af dig selv. Angående kost kan du fokusere på din sundhed ved fx at spare på
sukker, alkohol og ”dårlige kulhydrater” altså hvidt brød, hvidt pasta mv. i
hverdagen, og så hav 1-2 dage om ugen, hvor du spiser lige hvad du vil, (fx i
weekenden), og hav mere fokus på frugt, grønt og grovt brød, mv. Dette er
selvfølgelig ikke nemt, hvis din familie ikke vil leve sådan, men prøv og snak
med dem om, at du føler du lever usundt, og at du gerne vil leve sundere, for at
få det bedre med dig selv rent psykisk, men også fysisk – hvis du har planer om
at begynde at dyrke sport. Angående om at gå i fitness eller løbe, hvilket er
en rigtig fin idé, hvis du har interesse i det, så kigger folk ikke på dig, som
du selv gør. De ved ikke hvordan du lever til daglig, og de har selv stået i
dit sted fra at gå fra at være inaktiv til aktiv, som er en hård livsændring. Men
hvis du ser en komme løbende, så tænker du vel ikke videre over det? Det gør
andre heller ikke, så den idé må ikke stoppe dig. Samtidig vil jeg sige, at du kun
skal begynde at løbe eller starte i fitness, hvis du har lyst til det, ellers
find et andet alternativ der er mere dig, fx dans, holdsport, gåture, cykelture
eller svømning – al form for motion er sundt, og det vil give dig mest, hvis du
gør noget du kan lide. Men vigtigst af alt, så må du ikke skamme dig over dig
selv, for du er god som du er, og det vigtigste er at have det godt, så lær
dine svage sider at kende, fx søde sager, og prøv at lav noget lækkert med
sundere alternativer, fx frugtfade eller andet, og gør det hyggeligt at leve
sundere, så vil du automatisk få det bedre og slippe af med den dårlige samvittighed.
Knus Vinni
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"..tak for en mega fed brevkasse, den er super"
- Anonym