Svar fra Isabel
Brevkasserådgiver
UngZone
Hej Bella
Når man skal tabe sig, betyder maden cirka 80% af vægttabet. Det er godt, at du er så fysisk aktiv, som du er. Det er godt for kroppen, og det synes jeg, du skal blive ved med. Der er dog mange kalorier i søde sager og takeaway, og derfor kan man let tage på af det, selvom man dyrker motion.
Jeg synes helt sikkert, du skal fortælle din værtsmor om det. Så kan hun støtte dig. Jeg synes bare, du skal sige det, som det er: at du er ked af, at du har taget på, og at du gerne vil tabe dig.
Måske kan du sætte regler for, at du kun må spise takeaway én gang i ugen eller måske hver tredje eller fjerde dag og kun slik og søde sager én gang i ugen eller i weekenden? På denne måde er det ikke noget, du gør hver dag og så vil du komme til at skrue ned for de usunde ting. Måske kan du spise nogle grøntsager med humus eller dip, et æble med kanel eller lidt mørk chokolade som dessert i stedet. Jeg ved godt, at det ikke er det samme, men nogle gange kan det tage lækkersulten.
Selvom du dyrker en del motion, kan du måske også gå et par ture i løbet af dagen. Enhver bevægelse er en forbrænding, så det tæller også med.
Du spørger, om du kan tabe de 10 kilo på et halvt år. Det kommer an på, hvad du vejer, men du kan godt tabe en del af dem. Dét er usundt for kroppen af være overvægtig, og den har det bedre uden for meget sukker og fed mad.
Jeg håber, du kan kan bruge det til noget :-)
Mvh Isabel