Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 12 år
Anonym
Indsendt af
pige på
12 år
Hej Nadja!
En ting som oftest begynder at fylde meget i hverdagen for alle unge mennesker i din alder, hvad end det er pige eller dreng, er hvordan du fremstår for andre. Hvad end det er kropslugt eller udseende kan hver af disse medføre at du bliver meget optaget af hvorvidt det hele er i orden. Især hos piger kan vægten være en svær ting at forholde sig til, da der på mange måder, og mange forskellige steder, bliver dannet et billede af hvordan massekulturen mener at kvinder skal se ud. Det der bare er, det er at ingen kvinde er magen til den anden, og derfor er det også vidt forskelligt hvordan vægt og højde passer sammen, da der er mange forskellige måder du kan både tage vægt på, og tabe dig.
Du fortæller at du har givet udtryk for din bekymring til din mor og dine bedsteforældre, og at de har fortalt dig at du er god nok som du er. Bare fordi de er din familie, betyder dette ikke at det ikke er sandt! Du har en sund vægt i forhold til både din højde og din alder, og derfor har du ikke grund til at bekymre dig for hvorvidt du vejer for meget eller ej.
Men andres mening om os betyder ufatteligt meget for os, og det kan fylde meget i vores hverdag hvorvidt andre kigger ondt på os eller ej, og hvad de tænker når fremmede ser os på gaden. Du giver udtryk for at der er elever på din gamle skole som har drillet dig med din vægt. Dette kan virke som en svær ting at håndtere, men som oftest skyldes det at vi er meget usikre på os selv, og dette kan andre se. Det bedste du selv kan gøre er at kigge i spejlet og finde nogle ting som du synes er fantastiske ved dig selv. Har du flotte grønne øjne, eller har du flot langt hår? I stedet for at fokusere på de negative ting bør du begynde at fokusere på de ting du virkelig godt kan lide ved dig selv, og begynde at fremhæve de ting i stedet for at bekymre dig om det du ikke kan lide. Det tager nemlig meget mere energi at fokusere på det negative end det positive. Når først du begynder at finde ting ved dig selv som du føler er positive, vil du efterhånden begynde at blive mere komfortabel med dig selv, og det kan folk mærke.
Og når det kommer til at finde en kæreste så kan jeg forsikre dig om at det nok skal komme. Du er stadig meget ung, og du har meget lang tid foran dig før du behøver at bekymre dig om at finde den eneste ene. Han er derude, og når du finder ham, eller han finder dig, så vil han elske dig for hele dig, og ikke kun dit udseende. Det lyder yderst kliché, men udseendet er ikke alt!
Held og lykke med det hele, husk at kaste mere lys på det gode end det dårlige!
Knus,
Sarah Manon
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"..tak for en god brevkasse. I er kommet med svar på flere af mine spørgsmål, som har været rigtig brugbare."
- Anonym