Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5086 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2015-11-13T18:44:40: 2015-11-18T19:42:10: 3

Brevkassespørgsmål

Barbering

Indsendt af pige17 år


Hej.
Jeg har et spørgsmål.
Jeg vil godt barbere mit hår på mit private område :)
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre, sidst jeg gjorde det, kløede det, og jeg fik røde knopper.
Hvad skal jeg gøre?!
pige
Krop og sundhed

Krop og sundhed

Se flere

Besvarelser

2015-11-16T09:43:09 1
Natasja

Hej med dig,
Det var et godt spørgsmål, da det kan være møg svært at undgå de råde knopper efter intimbarbering, men der er nogle tricks jeg synes du skal prøve. Først er det vigtigt, at du bruger en ren skraber hver gang! Når det er sagt, er det også vigtigt at du har en slags smørelse, det kan enten være barberskum, eller gel, Shaversafe barberskum kan anbefaledes. Når du så skal gøre det, er det en god ide at varme huden op, det gør hårene blødere og det kommer derfor ikke til at irritere huden ligeså meget, derefter tager du eksempelvis noget barberskum på, og husker at barber med hårene til at starte med, altså den vej, som er mest behagelig. Når du har fået fjernet de fleste hår på den måde, kan du begynde ligeså forsigtigt at køre mod hårene og på den måde opnår du den bløde hud, til sidst skal du sørger for, at alle resterne at produkterne er væk ellers kan det også medføre irriteret hud.  To små ekstra råd er, giv dig god tid! Og undgå stramme trusser lige efter barberingen, da det kan irritere huden, hop hellere i et par løse bomuldstrusser!
Håber du finder ud af det. Øvelse gør mester!

Kærlig hilsen Natasja


2015-11-16T23:17:48 1
Nicoline

Hej "pige"

Der er rigtig mange unge der gerne vil barbere sig forneden, og også mange der føler sig lidt presset til det, fordi mange andre på deres alder også gør det. Men håret er også til for at holde huden sund. Så husk at gør op med dig selv, om du gør det for din egen skyld, eller for andres skyld.

Når man starter med at barbere hår af, et sted hvor huden ikke er vant til at blive barberet, er det meget normalt at huden reagerer på den måde, som du beskriver. Så det er på ingen måder unormalt, at huden reagerer med rødmen og kløen.

Huden vil som udgangspunkt i en lille periode, være som du beskriver nu, fordi den lige skal vende sig til at blive barberet. Hvis du gerne vil prøve at fortsætte med barberingen, så er der nogle gode råd man kan følge:

- Husk altid at bruge en ren skraber, så du ikke risikerer at den er fyldt med bakterier

- Barber altid med hårene, så du ikke irriterer hårsækkene

- Blødgør huden inden barbering. Evt. med noget varmt vand

- Prøv eventuelt at smøre med noget olie bagefter. Det kan blødgøre huden en smule

Hvis rødmen og kløen ikke går væk efter et stykke tid, så kan du jo nøjes med at klippe noget af længden af hårene. På den måde kommer du ikke til at irritere huden.

Håber du kan bruge rådene til noget :-)

De bedste hilsner
Nicoline

2015-11-17T19:37:13 1
Louise
Hej Piger.
Du skal sørge for at bruge en ren skraber hver gang du barberer dig, brug evt. engangsskrabere. Det er en god idé at bruge noget gelé, skum eller lignende til barbering - almindeligt balsam til håret kan også sagtens bruges. Jeg kan varmt anbefale en balsam uden parfume eller parabener som barbaer "gelé". Formålet med det er egentlig bare at gøre hårene mere "bløde", så det er nemmere for dig og for at undgå røde knopper og få irriteret hud. Du skal huske så vidt det er muligt at skrabe med hårene, det mindsker også knopper.
Evt. kan du også blive vokset, det giver et længerevarende resultat og blødere resultat.
Håber det kan hjælpe dig lidt på vej :-)
Venligst
Louise

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om krop og sundhed

"Hej! Først vil jeg gerne sige at i er fantastiske og jeg læser herinde dagligt!"

- Anonym