Svar fra Sofie
Brevkasserådgiver
UngZone
Hej Frederikke,
Din mor bliver kun sur, fordi hun bekymrer sig for dig og vil have at du er sund og rask. Når man springer måltider over, gør man sig selv en rigtig bjørnetjeneste, fordi kroppen begynder at få energi fra det naturlige fedtlag vi alle har og når der ikke er mere tilbage, jamen så begynder kroppen at nedbryde sig selv. Det er derfor langt mere usundt, end man lige skulle tro og det er starten på en ond cirkel, fordi man tager kiloerne på med det samme man begynder at spise normalt igen.
Er du sikker på, du er for tyk og ikke bare ved at udvikle dig til at få en mere kvindelig krop? Du ved, hofter, lår, lidt hvalpefedt? Det kan være svært at følge med, men det er et tegn på, at man faktisk vejer lige præcis det man skal. Hvis du stadigvæk tror du er for tyk, kan du jo prøve at regne din BMI ud på nettet eller hos lægen, hvor du kan få en ide om du vejer hvad du skal for en med din højde. Vægten fordeler sig jo bare forskelligt på folk, og det er der ikke noget forkert i.
Hvis du stadigvæk gerne vil tabe dig, kan du snakke med din mor om hvordan I får en sundere kost med flere grøntsager? Eventuelt tilbyde at lave mad med hende en gang om ugen, så du selv kan lære at lave sund mad og gøre det til et fælles projekt? Selvom du for guds skyld ikke må springe måltider over, kan du spise flere grøntsager, skifte sodavand ud med vand eller danskvand, springe slikket over eller skære det ned til en gang om ugen - spise mandler eller gulerødder/agurker med dip i stedet? Spørg din mor eller en af dine veninder eller gør det selv med musik i ørerne: Løb en tur en gang eller to i ugen! Start til fodbold, tennis eller find en anden sport du elsker?
Held og lykke med projektet, jeg håber virkelig, du får brudt den onde cirkel <3
Knus og kram Sofie