Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5086 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2016-02-15T00:29:43: 2016-02-17T20:43:43: 2

Brevkassespørgsmål

Hjælp

Indsendt af pige13 år


Hej, jeg er en pige på 13 år.

Jeg bekymrer mig rigtig meget om hvordan jeg ser ud.
Jeg har virkelig dårlig selvtillid. Jeg bekymrer mig alt for meget om hvad Andre syntes om mig.

Men af en eller anden grund, syntes folk at jeg er en bitch. De tror at eg er vildt selvglad. Hvordan kan jeg være det, når jeg har så dårlig selvtillid som jeg har? Hvordan kan de tro det?
Det gør mig frustreret og ked af det. Ja, for nogle måneder siden, prøvede jeg at virke hård, og ligeglad.

Det var vel nemmere end at vise hvor svag jeg virkelig er. For jeg er svag. Jeg er følsom. Jeg ved det godt, og det er okay. Det gør mig til et godt menneske. Jeg forstår bare ikke hvordan de kan tro at jeg er selvsikker, når jeg begynder at ryste, og går kold når jeg skal sige noget foran hele klassen? Hvordan kan de tro det, når jeg er pigen, som altid kigger ned i jorden, bange for at møde deres blikke, fordi jeg er bange for at de kan se igennem mig. Hvordan kan de tro det når jeg er så genert som jeg er, og ikke tør konfrontere en dreng uden en veninde er med mig. Hvordan kan de tro det når jeg ikke tør spise det slik de deler ud når de nogen har fødselsdag, fordi jeg er bange for at de dømmer mig. Jeg forstår det ikke? Det er da åbenlyst. Jeg er stoppet med at lægge skjul på det, for det er en del af mig. Hvordan kan de ikke se det? Nogle af dem tror jeg gør det for at få opmærksomhed, hvilket er lige præcis det jeg ikke vil. Jeg har Lyst til at krybe ned i et hul hver gang hele klassen kigger på mig. Det gør så ondt, at de ikke kan se hvem jeg er. Jeg er ikke et dårligt menneske, men de får alt jeg gør til at virke sådan. Jeg kan ikke klare det mere. Men jeg tør heller ikke at vise dem det. Jeg tør ikke fortælle dem det..
pige
Krop og sundhed

Krop og sundhed

Se flere

Besvarelser

2016-02-16T21:13:29 1
Johanne
Kære Melody 

Det er virkelig godt, du skriver til os, og jeg kan godt forstå dit problem. Tit når man er bekymret for, hvad andre synes om en, er man lidt mere "robot"-agtig, når man er i offentligheden, fordi man ikke er sig selv. Derfor oplever andre mennesker ikke en, som man virkelig er. I og med at du er så usikker og har dårlig selvtillid, kan det godt være, at du lægger lidt skjul på dig selv ovre i skolen, og måske er det derfor, at de opfatter dig som en bitch. Jeg vil derfor råde dig til at prøve at være mere dig selv. Det virker måske, som en uoverkommelig opgave, men jeg har nogle gode råd til, hvordan du kan arbejde med det. Et rigtig godt tip er, at man sætter sig nogle mål - enten med dagen eller med ugen. Det kan f.eks. være "sig en ting i dag foran klassen" eller "spis slik til fødselsdagen". Så kan du tage små skridt, så det ikke virker alt for voldsomt. Noget andet du kan gøre er at skrive dagbog. Det virker måske lidt "fjollet", men det er en rigtig god måde at komme ud af problemer på. Hvis du skriver dagbog, så kan du efter hver dag skrive ned, "hvad der var godt ved dagen" og "hvad du selv gjorde for at den skulle blive bedre". På den måde bliver du hele tiden opmærksom på, hvad du selv kan gøre, for at du skal komme ud af dine problemer. 

Hvis du ikke har lyst til noget af overstående, synes jeg, at du skal tage kontakt til din klasselærer eller din skolesundhedsplejerske. Det er vigtigt, at du får rettet op på din dårlige selvtillid, så det ikke følger dig resten af livet. Du skal lære at elske dig selv og din krop! 

Håber du kunne brug mit svar til noget

Knus Johanne 
2016-02-16T23:35:38 1
Tia
Hej Melody,

Først og fremmest synes jeg, at det er fedt, du har åbnet op her i forummet om din dårlige selvtillid. For det andet må jeg sige, at du virkelig har gjort dig mange tanker, og du virker ret selvbevidst om din situation, når du faktisk indrømmer, at du bekymrer dig alt for meget om, hvad andre synes om dig. 

For at sige det lige ud, så har jeg stået i den samme situation som dig. Jeg har engang været meget usikker på mig selv og bekymrede mig meget om, hvad de andre ville sige, hvis jeg gjorde sådan og sådan. Jeg var stille og passede mig selv - som du også lyder til at gøre - og alligevel fik jeg smidt i hovedet, at jeg var en bitch og havde en "hovski-snovski"-attitude. Senere hen har jeg fået fortalt at opførsel som ex at undgå øjenkontakt, eller ignorere folk og passe sig selv åbenbart opfattes anderledes af andre, end vi selv tror. Som du siger, troede jeg også, at jeg kunne undgå opmærksomhed, men for folk udefra ser den opførsel ud, som om man er hård og har en ligegyldig attitude. En såkaldt Bitch-attitude. Mine bekendte siger da også nu, at jeg har tendens til at være en bitch, hvorimod min nærmeste venner og familie aldrig ville bruge det ord om mig, fordi de kender mit rigtige jeg. 

Gennem årene har jeg lært, at man ikke skal bekymre sig om "de andre".. for hvem er "de andre" overhovedet? Hvem har givet dem retten til at dømme folk? Hvem siger, at det de siger og gør er korrekt? Ingen! Vi er alle forskellige mennesker, og vi har al ret til at være, den vi er. Det er der ingen, der kan tage fra os. Hvis du ikke har lyst til at være hård og ligeglad, så lad vær. "De andre" - som typisk er bekendte/klassekammerater/folk der ikke kender dig særlig godt - kan da bare blande sig udenom. Det hele er op til dig selv, og om du føler dig tilpas. Du har din familie og/eller gruppe af venner, som kender dig bedre end "de andre" gør, og det er det vigtigste.

Jeg håber, du finder din indre styrke frem og værdsætter dine nærmeste omkring dig i stedet for at lade dig påvirke af "de andre".

Kærligste hilsner fra Tia

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om krop og sundhed

"Hej Ungzone! - I nice!"

- Anonym