Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5086 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2017-05-18T18:31:57: 2017-05-23T22:00:43: 1

Brevkassespørgsmål

Ked af min krop

Indsendt af pige13 år


Jeg har det virkelig dårligt over min krop. Jeg føler mig alt for tyk. Jeg vejer også alt for meget i forholden til alle andre på min alder, og det ødelægger bare mit liv. Jeg har prøvet en milliard forskellige kure, og jeg træner ofte hjemme hos mig selv, men det bliver kun værre og værre. Jeg har ikke mulighed for at gå i fitness da jeg kun er 13, men det ville jeg ellers virkelig gerne. Hver dag suger jeg maven ind fordi jeg bliver så usikker på mig selv. Det er virkelig et stort problem for mig, og jeg kan aldrig være lykkelig så længe jeg er sådan her. Jeg vil helst ikke sige min vægt, men jeg kan sige at mit mål er at komme under de 60 kilo. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre, og jeg håber at i kan komme med nogle råd.
På forhånd tak
pige
Krop og sundhed

Krop og sundhed

Se flere

Besvarelser

2017-05-22T22:27:43 1
Sofie
Hej med dig :)

Det er svært at lade være med at sammenligne sig selv med andre, men som du måske selv er ved at finde ud af, fører det intet godt med sig. Vi er alle sammen bygget forskelligt, og gudskelov for det! Desuden er du i en alder, hvor det er helt naturligt at have lidt hvalpefedt, fordi din krop lige har, eller er i gang med at skulle til at udvikle sig, hofter, lår, bryster, - det er alt sammen en naturlig del af processen :)

Det er først, når man accepterer det, man kan begynde at se på sin vægt med nye øjne. Derudover er det vigtigt at huske på en kur ikke holder i længden, da selv, hvis man rent faktisk taber sig er det typisk enten væske eller også tager man det hele på igen, så snart man falder tilbage i de gamle vaner. Det handler om at spise god, varieret kost og træne uden at overgøre det. I forhold til motion er det nemlig heller ikke godt at lægge for hårdt ud, da man kan skade ledene, hvis man ikke får varmet kroppen op og strukket ud. 

Mit bedste råd vil være at snakke med dine forældre eller eventuelt din læge om dine tanker, der bedre kan vejlede dig til hvordan du griber processen an bedst :) Husk, din læge har tavshedspligt!

Ellers er du velkommen til at skrive ind igen,
Mvh Sofie

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om krop og sundhed

"Jeg vil lige i starten pointere at jeg elsker den måde i støtter og kommer med tip til unge med problemer."

- Anonym