Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5086 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2018-05-23T16:06:06: 2018-05-28T20:14:06: 2

Brevkassespørgsmål

Anoreksi

Indsendt af pige15 år


Hej brevkasse. Jeg er en pige på 15 år. Jeg er meget utilfreds med min mave og vil gerne tabe mig. Jeg kom til at tænke meget på kalorier, og nu er det bare det eneste jeg tænker på. Jeg spiser måske en portion salat om dagen, og lave mange mavebøjninger hver dag. for 4 dage siden lavede jeg 100 mavebøjninger, 3 dage siden 200 2 dage siden 300 og i går lavede jeg 500. jeg har EKSTREMT ondt i mine ribben, og jeg begynder at føle mig lidt svag. Det har stået på i 4 dage, og jeg er begyndt at tabe mig nu. Mine venner siger jeg skal få hjælp NU fordi det udvikler sig til anoreksi men jeg siger at jeg har styr på det. Er det med mine ribben normalt og tror i at det udvikler sig til anoreksi hvis jeg ikke får hjælp?
pige
Krop og sundhed

Krop og sundhed

Se flere

Besvarelser

2018-05-27T17:55:40 1
Kamilla
Hej Anonyme,

Selv om det kan være svært at indse, er vores venner nogle gange mere bevidste om, hvad der er det rigtige at gøre. I dette tilfælde vil jeg helt sikkert vælge at lytte til dine venner. Søg hjælp og find en, der har forstand på det - evt. læge, forældre eller en kostvejleder. Smerten i dine ribben og følelsen af svaghed vil jeg se som et tegn på, at du ikke behandler din krop med den omsorg, som den fortjener. Derudover er denne måde at tabe sig på ikke en langsigtet løsning, og uanset om du mener, at du har styr på det eller ej, så er der en bedre måde. Ja, salat er sundt, men det er langt fra tilstrækkeligt i forhold til den ernæring, som du har brug for - især når du er i voksealderen! Dette kan have alvorlige konsekvenser for din krop, og jeg vil derfor stærkt fraråde det. Når det så er sagt, er jeg stor fortaler for at omfavne sin krop som den er og at behandle den så godt, som du overhovedet kan - du har kun én, og den skal du passe på!

Håber mit svar kan hjælpe
Venlige hilsner Kamilla :-)
2018-05-27T19:13:17 1
Kristiane
Hej med dig 

Umiddelbart er det et meget højt antal mavebøjninger du tager hver dag, hvilket jeg tror kan være en forklaring på, hvorfor du har så ondt i dine ribben. Du skal huske på at selvom motion er sundt, kan overmotionering være rigtig usundt for kroppen. Det er vigtigt for kroppen at have mulighed for at restituere efter træning. Hvor meget tid kroppen skal have til restituering er meget forskelligt, og ligeledes er det forskelligt hvad anbefalingerne er. Jeg vil dog mene, at du bør holde en dags pause mellem alle dine mavebøjninger, især når det er så mange du tager.

I forhold til din kost, synes jeg det lyder foruroligende at du kun spiser en portion salat om dagen. Hvis det du ønsker er en stærk krop, samtidig med du træner meget, bliver kroppen nødt til at have en masse energi at tage af, og der er slet ikke nok i en salat. Hvis jeg var dig, ville jeg finde en kompetent fagperson og spørge til råds. Hvis det er fordi du vil tabe et par kilo, så gå til en krop og ernærings ekspert. De kan strikke et kostprogram sammen til dig, så din krop bliver sund og stærk, samtidig med at du kan tabe dig.  
Synes dog også at du bør tale med dine forældre om det. Fortæl dem om hvordan du er utilfreds med din krop, og måske de kan hjælpe dig til at få kontakt til nogen, der kan give dig de bedst mulige forudsætninger for at blive tilfreds med din krop. Med det sagt er det også vigtigt at understrege, at vi alle er forskellige i højde og vægt, og at lige meget hvordan du ser ud, så er det helt okay. 

Jeg håber mit råd kan hjælpe dig. 

- Kristiane 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om krop og sundhed

"Hej sødeste brevkasse, er super glade for jeres hjælp, hvilket gør jeg igen skriver da jeg står i et dilemma.."

- Anonym