Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5086 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2018-09-11T00:41:07: 2018-09-14T12:12:37: 2

Brevkassespørgsmål

Brændt livmoderslimhinde?

Indsendt af pige19 år


Jeg var i går til gynækologisk undersøgelse efter at blive henvist af egen lægen, da jeg døjede med smerter under samleje. Da gynækologen tjekker mig, bestemmer han sig for at tage vævsprøver, hvilket er ok. 

Han forklarer at han lokalbedøver mig og derefter tager prøverne. Bagefter siger han pludseligt at han vil brænde, og han brænder så oppe i mig, hvilket har gjort mig totalt panisk efterfølgende. 

Jeg undrede mig lidt over det under konsultationen, men tænkte ikke videre over det, da jeg tænkte at han havde styr på det. Jeg kunne så læse mig frem til på nettet at man kunne få brændt sin livmoderslimhinde, men som en konsekvens af dette ikke vil kunne få børn.... jeg har været så nervøs og bange for, hvad jeg nu pludselig har rodet mig ud i - tænk hvis jeg har gjort mig selv barnløs?? 

Gynækologen nævnte aldrig selv hvorfor der skulle brændes, om det bare var fra vævsprøverne som skulle stoppe med at bløde, som man kunne forestille sig, eller ja.. ødelagt livmoderslimhinden.... håber I kan hjælpe mig med at få svar, om jeg bare er bekymret uden grund eller bør være..

pige
Krop og sundhed

Krop og sundhed

Se flere

Besvarelser

2018-09-11T14:20:47 1
Sofie

Hej med dig!

Tak for dit spørgsmål. Jeg kan sagtens følge din bekymring, og så er det godt, du skriver her :-)

Du nævner, at du selv har tænkt, at gynækologen har styr på det, og den tanke, synes jeg, du skal holde fast i. Jeg har ikke en lægefaglig baggrund, men jeg tvivler stærkt på, at en gynækolog uden videre vil foretage en handling, der har en så stor konsekvens for dig, uden at du selv er klar over det. 

Det lyder dog til, at det påvirker dig rigtig meget, og derfor synes jeg, at du enten skal tage kontakt til gynækologen eller egen læge. På den måde kan du få en afklaring, så du ikke længere skal gå og bekymre dig. Det er i hvert fald ikke nogen rar følelse.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt!

Kærlig hilsen,

Sofie

2018-09-12T19:17:21 1
Benedicte

Hej du,


Jeg kan godt forstå, at du er urolig, når du nu har læst den slags på nettet - men det bør du ikke være. Jeg kender desværre ikke til at få brændt sin livmoderslimhinde, men det ved din læge heldigvis. Mit råd til dig er at kontakte lægen igen eller selve gynækologen. Det er helt okay at indrømme, at man faktisk ikke helt forstod, hvad der skete eller har flere spørgsmål. De er der for at hjælpe dig med den slags og dømmer dig ikke for det. Det nytter ikke noget at læse det på nettet, for der kan stå en masse forkert information og kun lægen kender netop DIN situation.

Hvis du ikke er tryg ved at ringe/skrive til lægen selv, så kan du evt. snakke med din mor/far eller en anden kvinde, som står dig nær om det. Så kan hun kontakte lægen, for at få svar om dine bekymringer.


Når det så er sagt, er jeg sikker på, at du ingen grund til bekymring har, for det lyder som et større indgreb, og der ville jeg mene, at der skal et samtykke til. Jeg er sikker på, at det
Jeg er sikker på, at det hele nok skal gå, og at der intet slemt er sket - det har lægen/gynækologen nok helt styr på!

Jeg håber, at du kan få noget klarhed og ro i maven!

- Benedicte

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om krop og sundhed

"Jeg vil gerne lige sige jeg har brugt siden før og følger med! Det er en virkelig stor hjælp tak!"

- Anonym