Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5106 spørgsmål og givet 7578 svar de sidste 18 år
2015-12-04T19:24:19: 2015-12-07T20:36:01: 2

Brevkassespørgsmål

At komme ud

Indsendt af pige15 år


Hej The Love
Her kommer der en meget lang roman om mit problem, jeg håber i kan hjælpe mig, men forstår selvfølgelig godt at det er rigtig svært for jer. Jeg vil være taknemmelig for alt den hjælp jeg kan få. Selv hvis det ikke er svaret til mit problem:

Jeg er ikke bange for at komme ud som bisesuel/panseksuel til mine forældre. Jeg er bange for at blive skubbet ud af hele "queer"-fællesskabet fordi jeg ikke er "queer" nok. Jeg er selv hørt historier om biseksuelle der er blevet afvist af lesbiske fordi de ikke er homoseksuelle nok, og af heteroseksuelle mænd fordi de ikke er homoseksuelle nok eller fordi det var sjovt. Men ikke kæreste materiale. Jeg er bange for at komme ud fordi sidste år sagde en pige i min klasse at hun aldrig ville være i nærheden af en lesbisk, og jeg er bange for at komme ud fordi en af mine bedste veninder sagde til en dreng i min klasse at hun var 100% sikker på at jeg ikke var biseksuel. Jeg er bange for at komme ud fordi mine klassekammerater har lavet jokes om at jeg er lesbisk fordi jeg nogengange klapper de andre piger på numsen. Jeg er bange for at de vil tro at jeg i virkeligheden er lesbisk,men at jeg bare ikke tør komme helt ud. Jeg er bange for at de vil sige "du kan bare sige hvis er lesbisk". Jeg er mange for at folk vil tro at jeg er forvirret eller grådig. Jeg er bange for at folk vil tro at jeg bare vil have opmærksomhed. Men samtidig er jeg bange for ikke at komme ud. Jeg er bange for at blive en af de typer som lever hele deres liv i skabet. Jeg er bange for at jeg aldrig vil finde en pige kæreste, fordi de ikke ved at jeg kan lide dem på den måde. Jeg er bange fordi alle "komme-ud" historie fortæller de at de fortalte de til en tæt ven først. Men jeg har ikke sådan en ven, sådan en som jeg kan fortælle sådan nogen ting til. Jeg er bange for at hvis jeg kommer ud at mine veninder så vil stoppe med at snakke med mig. Jeg er bange for at de alle vil tro at jeg bare er tiltrukket af dem. Jeg er bange for at blive skubbet ud af idræt for de andre piger er bange for at jeg ser dem nøgne. Og jeg er bange for at drenge vil lave sjov af mig. Jeg er bange. Og jeg hader når folk så bare siger "bare kom ud til dem, jeg er sikker på at de vil acceptere dig, og hvis de ikke gør det, så har du ikke brug for dem." Men tingen er bare, at det gør jeg.Jeg kan ikke leve hvis mine venner forlader mig. Jeg kan ikke tåle at miste ENDNU en bedste veninde.

Mange hilsner
Den bange pige
pige
Personlige problemer

Personlige problemer

Se flere

Besvarelser

2015-12-05T15:00:57 1
Gustav

Hej du! :)

Lad mig først fortælle dig, hvor stort det er, at du rækker hånden ud på den måde og deler dine tanker omkring det her emne. Jeg har selv stået i den her situation, hvor man skulle gøre op med sig selv, hvordan man skal få det sagt, og hvad der kan eller vil ske, hvis man får det sagt.
Sådan som jeg forstår dit brev, så er du dels bange for, hvad der vil kunne ske af negative ting, hvis du fortæller det, men også bange for, hvad der kunne ske af negative ting, hvis du ikke gør. Du skriver dog, at det er vigtigt for dig, at du ikke mister dine veninder og venner, og derfor er det ikke "bare" at springe ud, fordi det faktisk betyder noget for dig, hvordan de tager imod det.
Jeg vil være helt ærlig over for dig. Nogle mennesker kan være idioter, og derfor kunne alle de ting, som du er bange for, godt ske. Men det modsatte kunne også ske. Du kan ikke spå om fremtiden, og ud fra mine erfaringer, så kan folk overraske. Dine venner og veninder kunne synes, at det er vildt fedt, at du tør være så ærlige over for dem? At de faktisk fik endnu større respekt for dig? Homoseksualitet, biseksualitet, panseksualitet osv. Er ting, der er nemt at drille andre med, fordi de færreste kender personer, der er det, og det kan være svært så helt at forstå, hvad det er. Så ved, at du tør være ærlig over for dem, vil måske også rykke noget ved dem?

Jeg forstår dig dog også godt. Det kan være hårdt, hvis man mister venner og veninder, fordi man er ærlig omkring sig selv. Du er også kun 15 år, og derfor forhindrer det ikke dine chancer for at få en pige kæreste, hvis du venter lidt endnu. Mit bedste råd er, at du skal prøve at mærke efter i maven. Om du venter eller fortæller det, så kan udfaldet være både godt og dårligt, men hvornår er du klar til at fortælle det? Det er vigtigt, at du har dig selv med og ikke fx kommer ud, fordi du frygter, hvad der ellers vil ske. Du skal komme ud, fordi du gerne vil ud af skabet.
Jeg vil råde dig til at tjekke LGBT ungdoms arrangementer ud. De arrangerer forskellige ting, hvor du har en chance for at møde ligesindede, der kan dele ud af deres erfaringer, og de har en telefonlinje, hvor du kan snakke med en direkte. Deres hjemme side er: http://lgbtungdom.dk/

Til sidst vil jeg bare sige, at det lyder måske som en kliche, men det bliver nemmere med tiden :-)

Jeg håber, at du kan bruge mit svar til noget, og al held og lykke herfra!

VH.

Gustav


2015-12-06T22:07:39 1
Josefine
Hej søde du :-)
Det lyder som om det er rigtig svært at være dig lige nu, fordi du skjuler en side af dig selv som er rigtig vigtig for at du kan være et glad og fuldendt menneske. De tanker og spørgsmål du går og har er rigtig sunde og selvfølgelig skal du stille dig selv de spørgsmål, for det er en del af det at nå hen til det sted man gerne vil være. 
Jeg kan ikke fortælle dig hvad du skal gøre, andet end at være tro mod dig selv. Du skal gøre det som du synes føles rigtigt og det som gør at du kan leve et godt og lykkeligt liv. Hvis vi skal stille det sort/hvidt op, hvad ville du så helst leve med: Ville du leve et liv, hvor du skulle gå og skjule hvem du i virkeligheden var, men hvor du fik lov til at beholde de venner du har nu. Eller ville du springe ud som den du er og finde nogle venner som accepterer den du er. Overvej hvad der er vigtigst for dig og tag en beslutning ud fra det - jeg siger ikke at det er let, men jeg tror allerede du kender svaret. 
Du siger selv at du ikke har lyst til at gemme dig selv fra den du er hele dit liv, og hvis du erkender overfor dem du kender hvem du i virkeligheden er, så kan der være konsekvenser i form af at nogle af dem måske ikke vil være venner med dig længere osv. men sådan er det og så vil jeg egentlig mene at de så heller ikke er det værd.
Selvfølgelig er du bange, alt nyt er skræmmende! Men nyt kan også være befriende og skønt i sidste ende.
Held og lykke !
Knus, Josefine

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om personlige problemer

Har tænkt på selvmord...

Hej, jeg er en pige på 11 der har et problem.Så som du måske kan se handler det om selvmordstanke...

Jeg er utilpas i omklædningsrummet...

Hej! Jeg er en pige på 11 og har et stort problem!Okay så i idræt, er jeg utilpas fordi jeg er me...

Jeg føler mig anderledes...

Hej! Ungzone.Mit problem er at jeg føler mig anderledes i forhold til de andre...Sådan jeg føler ...

Det føles som om jeg er ved at miste mig selv og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre

Jeg er en pige på 15 år jeg ved ikke hvad der er galt med mig jeg kan ikke fokusere på de jeg ska...

Forvirret omkring bedste veninde

HejFor et par uger siden var 6 og 7 klasse fra min skole i København på tur. Jeg havde haft lidt p...

Hjælp til idræt

Jeg har et problem, badet til idræt gør mig utilpas fordi jeg er lidt mere udviklet end de andre. ...

Bad til idræt

Jeg er 11 med en meget udviklet krop, fx hår dernede. Det er lidt mærkeligt til idræt fordi ingen...

Jeg har skole angst

"Skole angst" lyder måske sært men jeg er lige begyndt på en HF uddannelse og missede de 2 først...

Vil gerne have menstruation...

Hej jeg er en pige på 12 år.Mit problem er: at jeg gerne vil have menstruation,fordi min bff har d...

"Det er første gang jeg benytter denne hjemmeside, men har hørt en masse godt om den!"

- Anonym