Indsend dine spørgsmål
Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Vi har modtaget 4536 spørgsmål og givet 7107 svar de sidste 16 år
Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 16 år
Hej :)
Jeg er en pige på 16, som for nyligt havde en slags overstimuleret episode? Det var det min ven sagde, mens han trak mig igennem Fredericia hallerne til kreativ messe, for at få mig væk fra alle menneskerne, og udenfor. Jeg fulgte bare efter og kiggede ned i gulvet med tåre i øjnene. Jeg har aldrig prøvet at være overstimuleret, og jeg ved ikke om jeg var overstimuleret, men lige pludselig kunne jeg bare ikke hænge sammen. Min ven er autist, så han ved højst sandsynligt mere end jeg gør, men da jeg fortalte om det til min mor, som er mega svær at tale med, sagde hun bare at jeg ikke skulle hoppe på alle de diagnoser.
For lidt kontekst, så går jeg på et kunstakademi med en masse skønne mennesker imellem 15-23, og størstedelen af dem har en eller anden form for diagnose.
Jeg føler tit at jeg er for meget for min ven, fordi han ikke altid behøver at passe på mig på den måde. Og det hjælper ikke at jeg altid vil være omkring ham, og han giver mig komfort, selvom jeg ikke behøver det. Vi var i Stokholm på skolerejse, og på et tidspunkt var han bange for at miste mig (min stedsans er så skrald som den overhovedet kan blive), så han tog mig i hånden, og så gik vi hjem mod vores hostel.
Fra det øjeblik har jeg søgt komfort fra ham, og det at holde i hånd med ham hjælper virkelig på alting. Jeg synes bare ikke at det er fær for ham at jeg skal være på den måde... Han siger ikke noget til det, og plejer at være den der tilbyder kram og at holde i hånden (intet af det her har noget med romance at gøre) og jeg får det bedre på en dum måde, fordi så tænker jeg bare mere på hvor irriterende jeg nok er for ham...
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre, jeg vil gerne fortælle ham, at han er min favorit person, men jeg tror også at han ikke behøver at hvide det, for så kan det måske blive en pligt at have mig omkring?
Der sker mange ting i det her brev, håber at det giver mening...
Mvh
Pige på 16 :)
Anonym
Indsendt af
pige på
16 år
Hej med dig
Det ser ud til, at du har oplevet udfordrende situationer, men med en god ven ved din side kan du komme ud over det. Jeg mener, at nøglen til at håndtere dine tanker og følelser i forhold til din ven er kommunikation. Det er vigtigt, at du åbner op for en ærlig samtale med din ven og fortæller ham, hvor taknemmelig du er for hans støtte. Samtidig bør du også dele, at du nogle gange føler, at du kan være irriterende for ham.
Fortæl ham selvfølgelig også, at han er din favorit person. Jeg tror, han vil sætte pris på at høre det og være glad for det. Ved at have en god samtale med ham kan I finde en balance, hvor han stadig er ved din side som en ven, men hvor det ikke føles som en pligt for ham. Så nøglen er kommunikation. Vær åben og fortæl ham alt, hvad du tænker og føler. Du er heldig at have en ven som ham, så det er vigtigt at dele dine tanker ærligt med ham.
Jeg tror ikke, at han synes, du er irriterende, tværtimod tror jeg, han gerne vil hjælpe dig og føler, at han gør en positiv forskel for en god veninde. Så gå i gang med samtalen med din ven, og jeg ønsker dig alt det bedste.
De bedste hilsner :)
Abier
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4536 spørgsmål og givet 7107 svar de sidste 16 år
100% anonymt · 100% gratis
"Tak for en super dejlig brevkasse"
- Anonym