Mit liv er mit eget helved

Jeg kan ikke finde ud af mit liv længere, jeg græder hver dag, og nogle gange ved jeg ikke engang hvorfor.
Jeg har adhd og er autist. Jeg ved alle omkring mig bare synes at jeg er belastende. Og at jeg har ondt af mig selv. Jeg har været igennem nogle ting med at jeg har været voldlig der hjemme. Jeg er tyk. Jeg har en spise forstyrelse, jeg tvangsspiser. Maden styre mig. Det er kommet inde for de sidste par år. børnepsykiateren siger at det kan værre den ene af mine piller, jeg er nu ved at blive trappet ud af den. Min tykkelse går mig rigtig meget på, og fylder meget af min hverdag. mit liv har ikke altid værret et helved. Jeg har altid været ked af noget. men jeg havde en periode i mit liv, som jeg husker fantastisk. Jeg var slank, meget enda. Jeg havde en af de mest probulære drenge på skolen som kæreste. alle ville gerne værre venner med mig. vi slo op, og siden det er det bare gået ned ad bakke. Jeg to på, jeg mistede alle mine konfirmationspenge på en pony som der var noget galt med, som de ikke havde fortalt os dem vi købte ham af. og vi havde ikke råd til at gå i ret sag. jeg har redet hele mit liv. men gør det ikke mere efter det. Jeg er træt af ikke at finde glæde nogle steder mere. Jeg skal snart på efterskole, jeg håber det bliver min redning. men hvordan skal jeg overleve de næste 5 måneder?