Brevkassespørgsmål
Familie og venner
Kære brevkasse.
Jeg er en pige på 13 der har brug for hjælp!
Lige siden at jeg skiftede skole for 2 år siden, har jeg haft det rigtigt svært. Jeg ville rigtig gerne møde nogle nye venner og lære min nye klasse bedre at kende. Det blev svære og svære at mødes med mine gamle venner, og jeg følte ikke rigtigt, at de selv tog intiativ til at ville være sammen med mig. Jeg begyndte at være mere sammen med dem fra min nye skole, men jeg havde ikke lyst til at være sammen med dem, da jeg var ret ked af det med mine gamle venner.
Lige siden har jeg været lidt neutral i klassen og ikke rigtigt været sammen med nogle. Her for nylig gjorde mine gamle venner det ret klart for mig at de ikke gad være sammen med mig mere. Jeg blev rigtig ked af det og gik til mine forældre med det. De er så begyndt at ville tale meget med mig om mine "venne problemer", og de sagde, at jeg skubber alle væk fra mig. Jeg havde selv lyst til at få nogle rigtige venner og nu har jeg planer sammen med to piger fra min klasse. Men der er bare denne her pige, som konstant vil være sammen med mig, og hun er bare vildt irriterende. Jeg sidder ved siden af hende henne i skolen, og fx. piller hun altid ved mine ting. Jeg har bedt hende pænt flere gange om at lade mine ting være men hun bliver bare ved!
For ca. en halv time siden ringede hun fem gange i træk og lagde en besked om at hun rigtigt gerne vil være sammen med mig. Mine forældre opdagede så, at jeg med vilje ikke tog telefonen og blev mega sure på mig, fordi at jeg åbenbart ikke selv har lyst til at have nogle venner. Vi havde så en langt skænderi, hvor at jeg med vilje var mega provokerende, for det syntes jeg ærlig talt, at de havde fortjent. De bliver ved med at tro at de kan styre mig, men hvis jeg får lyst til at løbe hjemmefra (hvilket jeg var tæt på at gøre) så gør jeg det altså! jeg ved godt, at jeg skulle havde taget min telefon, da hun ringede, men jeg er bare blevet så træt af hende.
Hvad skal jeg gøre for at slippe af med hende og få mine forældre til at forstå mig?