Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5086 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2023-03-03T16:36:25: 1

Brevkassespørgsmål

Hvordan skal jeg blive populær?

Indsendt af pige12 år


Hej brevkasse

Jeg er en pige på 12 år og er med i en pigegruppe (med alle pigerne fra min klasse bortset fra en som ingen rigtigt kan lide. Jeg vil rigtigt gerne blive populær, både fordi så kan jeg bestemme en del (som jeg aldrig har prøvet i skolen), men også fordi at drengene kun kan lide den populæreste og den nummer 2 populæreste, det er ikke fordi jeg gerne vil have en kæreste, det er kun fordi så ved jeg at folk sætter pris på mig. Men det store spørgsmål er: Hvordan kan jeg blive populær?

Vh

En på 12 år

pige
Venner

Venner

Se flere

Besvarelser

2023-03-09T11:08:59 1
Clara

Hej med dig,

Tak for din besked. :-)

Nogen gange kan man måske komme til at tænke, at andre bedst kan lide en, hvis man er en af de mest populære. Men i virkeligheden bliver man jo kun 'populær' ved at gøre alt det, man tror, andre synes, er det rigtige at gøre. Det betyder til gengæld, at man skal lave om på den, man er, og så ender man egentlig bare med at blive en mere falsk udgave af sig selv.

Det, jeg tror kunne være rart for dig, er at bruge din energi på at blive en mere autentisk (ægte) udgave af dig selv. Når man tør at stå ved og være den, man er, så tiltrækker man pludselig de personer, som kan lide en, nøjagtig som man er. 

Det kræver øvelse, men i sidste ende er det også det, der giver de mest reelle venskaber. Og det er dér, man kan mærke, at andre sætter pris på en.

Jeg kan sagtens forstå, at du gerne vil føle dig accepteret og vellidt i klassen. Det er formentlig noget, alle længes efter. Men jeg kan også forstå på din besked, at det i virkeligheden handler om, at du bare gerne vil mærke, at andre sætter pris på dig. 

Måske har du en idé om, hvem der er dine gode venner i klassen. Det kan være, der kommer en situation, hvor du naturligt kan fortælle dem, at du er glad for at være venner med dem. På den måde ved de, at du sætter pris på dem, og måske får du de samme ord tilbage på det tidspunkt eller på et senere tidspunkt. 

Så jeg håber, du kan prøve at lægge idéen om at blive populær fra dig, og derimod lægge dit fokus på, hvordan du kan være en god ven overfor andre, og hvad du selv har brug for fra andre i en god ven.

Du er også altid velkommen til at skrive herind igen.

De bedste hilsener, Clara.

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om venner

Min Bff skal skifte skole.

Hej jeg er en pige på 11 og er lidt ked af det...Okay måske har du gættet det min bff skal skifte...

Føler hun er hård...

Hej jeg er en pige på 11, og min bff er lidt hård i det nogle gange.Okay så i min klasse har 4 og...

Skal jeg skifte klasse for at være sammen med mine rigtige venner?

Kære ungzoneJeg er en pige på 11 år, som går i b-klassen. På min årgang er vi to klasser, og n...

Min bedste veninde har ændret sig helt efter hun fik telefon

Kære BrevkasseJeg skriver til jer, fordi jeg har mistet min bedste veninde, selvom vi stadig ses. V...

Savner hende

Hej! jeg er en pige på 11 og savmer min(ex-)bff.Vi har haft et stort skændreri og hvis du læser n...

Min ex-bff er sammen med dem

Hej jeg er en pige på 11.Sååå det hele startded med at mig og min(ex-)bff blev uvenner. Så...

Hvilken side af mig selv?

KÆRE BREVKASSE (og hvis der andre der gider at svarer)Jeg har altid været en meget stille pige, so...

Skal jeg holde afstand?

Hej. Jeg har problemer med mine venner. En ven specifikt. Jeg føler at jeg er fanget i et loop hvor...

Jeg hader også hende...

Hej,jeg er en pige på 11 og hader min gamle bff(du kan læse hendes inde på venner jeg hader hende...

"Jeg skriver til jer, fordi jeg endnu engang sidder i et problem/dilemma. Jeg har før skrevet til jer og fået fantastiske og, ikke mindst, brugbare råd. "

- Anonym