Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4545 spørgsmål og givet 7115 svar de sidste 16 år
2023-05-18T22:54:20: 1

Brevkassespørgsmål

Flytte ud af lejligheden?

Indsendt af pige25 år


Hej,

Jeg står i den situation at jeg er i vildrede…

Jeg bor lige nu med en af mine bedste veninder, i hendes lejlighed og en tredje roomie. Vi har det overordnet godt og sjovt og det er et dejligt sted at bo. Vi har boet sammen i 4 år, her til sommer og tiden er bare fløjet! 

Jeg har indenfor de sidste 3/4 måneder fået en kæreste og elsker at tilbringe tid med hende og er hjemme i hendes lejlighed faktisk det meste af ugen. Jeg kan virkelig mærke at det giver gnidninger derhjemme, at min tid bliver prioriteret anderledes og jeg ikke er lige så meget hjemme som før. Min veninde, som ejer lejligheden og jeg har snakket om det og sat nogle regler for os og vores kommunikation. Det har også hjulpet, men en af aftalerne er fx. At vi skal være bedre til at lave aftaler sammen. Det er bare altid mig der foreslår ting og mig der kommer med ideer. Og hende som ikke kan, eller lige skal se på det… 

Det var bare et eksempel. Men jeg har rigtig svært ved at håndtere situationen. Jeg føler det er en smule uretfærdigt. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så vil jeg bare gerne have hun er glad på mine vegne og kan se at jeg er virkelig glad. Jeg tror lidt det er fordi situationen nu er vendt om. Jeg plejer at være hjemme og ikke ses med nogle og hun plejer at ses med flere og have alle mulige planer… 

Jeg står så nu og faktisk har lidt lyst til at flytte… jeg ved ikke om det her er noget som “ødelægger” venskabet. Og jeg vil for alt i verden gerne blive ved med at være venner med hende. Jeg går rundt og har dårlig samvittighed når jeg ikke er hjemme og tænker over om hun er sur hele tiden. Jeg har også tænkt tanken om vi måske bare er ved at vokse lidt hver til sit. 4 år er længe at bo sammen med en veninde og der er sker så mange ting. 

Min kæreste og jeg snakker selvfølgelig om det. Og hun siger jeg kan flytte ind hvis det går galt herhjemme. Det er en rar tanke at have i baghoved, og får mig også til at tænke på at det næste skridt jeg tager nok er at flytte ind med hende. Det er bare ret nyt endnu og jeg vil ikke ødelægge noget. Så jeg går og tænker på hvad der er bedst for mig. At snakke mere med min veninde jeg bor med, om alt det her. Eller snakke med hende om at jeg så stille er ved at kigge mig om efter noget andet… eller bare sige ja til min kæreste og flytte ind. Det ville helt klart give noget ro i maven på hjemmefronten. Jeg vil bare ikke ødelægge noget venskab. 

Det var lidt meget i et. Men jeg har brug for at høre hvad andre tænker om hele den her situation og få en råd med på vejen! <3

pige
Venner

Venner

Se flere

Besvarelser

2023-06-08T01:08:57 2
Nicole

 Kære du - tak for at skrive herind. <3

Jeg kan virkelig godt forstå, at det er lidt "ømt", da det jo er et langt og godt venskab, som du føler, du sætter på spil. 4 år er længe at bo sammen, så selvfølgelig er det svært at skulle videre. Jeg synes dog, at det lyder lidt som om, at du netop er klar til at komme videre og prøve at bo selv eller med din kæreste og det tror jeg bestemt også at din veninde vil forstå. Det er jo altså de færreste, der bliver boende med sin roomie resten af deres dage, da de fleste gerne vil prøve at have sit helt eget hjem eller fordi man, ligesom du, har en kæreste. 

Jeg vil derfor sige, at du altså sagtens kan tale med din veninde om, at det har været så dejligt at bo med hende de sidste 4 år, men at det er ved at være tid for dig til at prøve noget andet. Jeg tror endda, at det kan være nemmere for jer, at få lavet aftaler med hinanden, når I ikke bor sammen, da man på denne måde er "tvunget" til at tage kontakt og ses. Det er lidt noget andet at bo med sin kæreste, da man er tætte på en anden måde og ser hinanden hver dag end at bo med sin veninde, hvor man alligevel trækker sig ind på sit værelse bag en lukket dør. 

Kast dig ud i det og så skal det nok gå! Enhver god veninde vil sagtens kunne forstå dig og jeg tror på, at din veninde både vil være og er glad på dine vegne, men bare ikke har fået udtrykt det.

Jeg håber, at du fik svar på dit spørgsmål og ellers er du velkommen til at skrive herind igen. 

- Nicole

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om venner

Venner/Kærester

Fyr på 39. For ca halvandet år siden blev jeg venner med en sød kvinde via en facebook gruppe. Hu...

Mine “gamle” venner inviterer mig ikken

Kære brevkasseJeg er en dreng på 16 år, som i sommers gik ud af folkeskolen og startet på gymnas...

Efterskole

Jeg hader det.Jeg kan slet ik finde ud af aat small talk, alle virker så træls jeg har ingen venne...

Mine bedste veninder snakker ikke til mig

Hej, jeg er en pige på 16 år.Jeg har altid haft mange venner og veninder, og har det stadig, men d...

Synes i jeg skal forlade min vennegruppe

Mine venner synes ikke så godt om mig. de siger de er ligeglad med mig og spiller meget sammen uden...

Hvordan fortæller jeg mine bedsteveninder at jeg skal flytte skole?

Hej. Jeg skal flytte skole om 3 uger fordi at den nye skole er tættere på mit nye hus, jeg har mul...

Misforståelse

Der er sket en kæmpe misforståelse med nogle af mine bedste venner og de blev alle virkelig sure p...

Mine

HejJeg er en transperson. Jeg er en dreng som føler mig som en pige.Jeg har nogle "venner" som lyve...

Hvem skal betale?

Hej mig og min veninde kom forleden op, og skændes fordi hun ødelagde min hørbukser, da hun tvær...

"..tusinde tak for at I har lavet sådan en fin og dejlig hjemmeside! Den er super god og svarene er altid ærlige."

- Anonym