Privatliv i brevkassen
Det er vigtigt for os, at passe på din data og sikre os, at du altid er helt anonym, når du skriver ind.
Din anonymitet betyder alt for os. Her på UngZone skal det altid være sikkert og trygt at skrive ind. Vi har på denne side samlet alle de oplysninger, som vi gemmer om dig, hver gang du skriver ind til os i brevkassen. Nu skal du bare høre.
Læs desuden mere om hvordan du selv og vi sikrer din anonymitet.
Oplysninger om dig
Vi indsamler: Dit køn, din alder
Dit køn: Ved at vide om du er en dreng eller en pige, kan vi nemmere give dig et svar på dine spørgsmål. Denne oplysninger viser vi også i brevkassen, så andre nemmere kan søge efter og finde spørgsmål og svar i brevkassen.
Dit alder: Når vi kender din alder, kan vi nemmere sætte os ind i dit spørgsmål og give dig et godt svar, der passer til din situation. Alderen bliver også vist i brevkassen, så vores besøgende nemmere kan søge efter og finde spørgsmål og svar de måske selv kan bruge.
Oplysninger om dit spørgsmål
Vi indsamler: Kategori, overskrift, beskrivelse
Kategori: Vi bruger kategorien til at lægge dit spørgsmål i den rigtige del af brevkassen, så den nemmere kan findes af andre besøgende i brevkassen.
Overskrift: Overskriften giver et hurtigt overblik over hvad spørsmålet handler om. Den gør det samtidigt nemmere for dig selv, at finde dit spørgsmål igen, når du skal ind og se vores besvarelser.
Spørgsmålet: De(n) vigtigste oplysning(er) vi skal have. Her forklarer du din situationen og stiller dine spørgsmål, så vi kan sætte os ind i din problemstilling og forhåbentlig give dig de svar du søger.
Tekniske oplysninger
Vi indsamler: Tidspunkt, IP-adresse
Tidspunkt: Dato og tid hvor dit spørgsmål bliver indsendt. Datoen vises enkelte steder i brevkassen, så folk kan se hvor gammelt det er. UngZone bruger også tidspunktet til opbygning af statistikker, så vi hele tiden kan holde øje og forbedre brevkassen for alle.
IP-adresse: Vi gemmer en sløret version af din IP-adresse(?), så denne ikke kan spores tilbage til dig*. Vi bruger IP-adressen, til nemt at finde og fjerne spam spørgsmål indsendt af samme bruger. Det er kun den brevkasseansvarlige, der har adgang til den sløret IP-adresse.
*I tilfælde af at UngZone skal efterleve vores oplysningspligt til myndigheder eller politi, ved fx anmeldelse af ulovlige situationer eller efter påkrav fra disse myndigheder, så har den dataansvarlige hos UngZone adgang til web serverens log, hvorfra indsendelses tidspunktet og den sløret IP-adresse, kan bruges til at finde den fulde IP-adresse, som herefter kan overgives til politi eller myndigheder. Polititet kan herefter gennem internet udbyderen, finde ud af hvem der ejer/betaler for den internet forbindelse, som spørgsmålet blev sendt fra.
Kort fortalt:
Det er umuligt for UngZone, at finde frem til hvem der har indsendt et spørgsmål.
Kun politiet kan dette.